Virksomheder, der har moms til gode i andre EU-lande, skal være opmærksomme på, at ansøgningsfristen for momsrefusion vedr. 2016 er 30. september 2017.
Danske virksomheder, der køber varer og ydelser i andre EU-lande, vil af og til opleve at modtage fakturaer med lokal moms. Virksomheder kan på visse betingelser få moms tilbage, som er betalt i andre EU-lande. Man skal søge om at få momsen tilbage i TastSelv Erhverv.
Generelle betingelser for, at virksomheder kan få moms tilbage, som de har betalt i andre EU-lande:
- Virksomheden må ikke være momsregistreret i det EU-land, hvor varerne eller ydelserne er købt.
- Indkøbene skal vedrøre virksomhedens momspligtige aktiviteter.
Man kan kun få tilbagebetalt moms af beløb, der er over minimumsgrænsen, som typisk er 400 euro (kvartal) eller 50 euro (årlig).
Det er ikke alle køb af varer og ydelser, som man kan få momsen tilbage for. Det er det pågældende EU-lands regler, som bestemmer, om man kan få momsen refunderet.
Her ses en række eksempler på køb, man typisk kan få tilbagebetalt momsen af:
- Persontransport
- Brændstof
- Hotelophold
- Restaurantbesøg
- Adgang til messer og udstillinger
- Deltagelse seminarer og kurser
Man skal være opmærksom på, at udenlandsk moms, som virksomheden er berettiget til at få refunderet, men som ikke søges tilbagebetalt, ikke kan fradrages skattemæssigt.
Har I brug for rådgivning?
I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab, moms og skat.
LÆS MERE OM, HVORDAN VI KAN HJÆLPE