Seneste nyt på Transfer Pricing området
Skatteministeren sendte den 13. september 2019 et lovforslag i høring, som indførte krav om, at danske virksomheder - som noget nyt - hvert år skal indsende transfer pricing-dokumentation.
Pga. af Covid-19 blev høringen dog udskudt:
- L 48/2019 bortfaldt ved folketingsårets afslutning den 5. juni 2020, og dele heraf er netop genfremsat som L 28/2020.
Med lovforslaget ophæves den eksisterende frist, hvorefter danske virksomheder senest 60 dage fra dagen for en anmodning skal indsende deres transfer pricing-dokumentation til SKAT.
Lovforslaget afklarer endvidere SKAT’s ret til at foretage skønsmæssige ansættelser ved mangelfuld dokumentation. Det vil der med den nye lov være hjemmel til.
Det afgørende for, om SKAT har ret til at foretage et skøn er, om der er indsendt en tilstrækkelig transfer pricing-dokumentation på tidspunktet for den nye indsendelsesfrist.
Ikrafttrædelse:
Det foreslås, at de skærpede regler skal gælde for transfer pricing-dokumentation, der udarbejdes for indkomstår med start den 2. april 2020 eller senere (indkomståret 2021).
Det betyder, at danske virksomheder med kalenderårsregnskab skal have færdiggjort deres transfer pricing-dokumentation for indkomståret 2021 senest den 30. juni 2022, og dokumentationen skal indsendes senest 60 dage efter oplysningsfristen, dvs. senest den 29. august 2022.
Bemærk, at der er tale om et fremsat lovforslag, og at ovenstående således kan ændres i forbindelse med lovbehandlingen.
Transfer pricing (TP) er prisfastsættelsen af transaktioner mellem forbundne selskaber, eksempelvis en koncern. I modsætning til handel mellem to uafhængige selskaber, vil koncernforbundne selskaber have fælles interesser. Men forhandlingerne og den fastsatte pris skal foregå på de samme markedsvilkår som ved handel mellem uafhængige parter. Når to uafhængige selskaber handler med hinanden, er handlen nemlig reguleret af de frie markedskræfter. Dvs., at priser og vilkår påvirkes af købers og sælgers modgående interesser i aftalen. Sælger ønsker at sælge til den højst mulige pris, og køber ønsker at købe til den lavest mulige pris. Den endelige pris ligger et sted derimellem. MEN, når de to handlende selskaber er forbundne, f.eks. i en koncern, vil der ofte være flere fælles interesser. Hermed sættes de frie markedskræfter ud af kraft, og begreber som transfer pricing og armslængdeprincippet kommer på banen. Som skatteekspert i Azets rådgiver jeg ofte koncernforbundne selskaber om de gældende regler for samhandel. I dette blogindlæg vil jeg belyse nogle af de vigtigste begreber og den gældende lovgivning.
Hvad er transfer pricing (TP)?
Forbundne selskaber, i f.eks. en koncern, vil ofte handle med hinanden i forskellige sammenhænge. Denne samhandel skal foregå på markedsvilkår svarende til, at handlen var reguleret af de frie markedskræfter. Det betyder, at den fastsatte pris skal være i overensstemmelse med den pris, som ville finde sted mellem uafhængige parter. Når denne pris skal fastsættes, kaldes det transfer pricing (TP). Begrebet transfer pricing vedrører med andre ord prisfastsættelsen af transaktioner mellem forbundne selskaber, herunder de interne regler for afregning mv. Prisfastsættelsen og dermed opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal foretages efter armslængdeprincippet.
Hvad er armslængdeprincippet?
Armslængdeprincippet betyder, at de kontrollerede (forbundne) parter ved transaktioner med hinanden skal handle, som var de uafhængige. Anvendelse af armslængdeprincippet vil sige, at priser og vilkår ved den kontrollerede transaktion sammenholdes og evt. erstattes med de armslængdepriser og –vilkår, der ville være aftalt, hvis samme transaktion havde fundet sted mellem uafhængige parter. Den skattepligtige indkomst opgøres i overensstemmelse hermed. To grundlæggende betingelser skal være opfyldt, når en kontrolleret transaktion skal identificeres, fastlægges og anerkendes:
- transaktionen skal stille parterne bedre end før transaktionen,
- transaktionen skal være bedre end parternes realistisk tilgængelige alternativer til transaktionen.
Hvem gælder armslængdeprincippet for?
Reglerne for armslængdeprincippet gælder for koncernforbundne selskaber, filialer og hovedaktionærer. Det vil sige selskaber, hvor nogen besidder mere end 50 % af kapitalen eller råder over mere end 50 % af stemmerne. Et selskab, der ejer mere end 50,5 % af aktierne i et andet selskab, er således koncernforbundet med dette, selvom det kun råder over 10 % af stemmerne. Fysiske personers aktiebesiddelse medregnes. Hvis én person ejer samtlige aktier i tre forskellige selskaber, er de tre selskaber koncernforbundne. Det gælder også, selvom de tre selskaber har forskellige ejere, hvis disse er i nær familie med hinanden. Koncerndefinitionen på dette område er altså ikke den samme som på sambeskatningsområdet, hvor det kun er selskaber, der er koncernforbundne, og fysiske personers ejerandele ikke skal medregnes.
Krav om dokumentation
I Danmark er selskaber forpligtet til at give oplysninger til skattemyndighederne om koncerninterne transaktioner. I mange tilfælde skal selskaberne udarbejde skriftlig dokumentation for, at sådanne transaktioner sker efter armslængdeprincippet.
En vigtig undtagelse
De særlige krav om skriftlig dokumentation for koncerninterne transaktioner og armslængdeprincippet gælder ikke for mindre koncerner mv. Det vil sige koncerner, der har under 250 ansatte og som enten har en balance på under 125 millioner kroner eller en omsætning på under 250 millioner kroner. Vurderingen af om grænserne er overskredet opgøres på koncernniveau, hvor alle selskaber medtages (også udenlandske selskaber). Et lille dansk selskab kan dermed godt være omfattet af reglerne, hvis det ejes af en stor international koncern. I forbindelse med koncerninterne transaktioner med selskaber, der ligger uden for EU/EØS eller i ikke-overenskomstlande, skal det altid skriftligt dokumenteres uanset koncernens størrelse. Selvom de mindre koncerner ikke skal udarbejde dokumentation, er de forpligtet til at handle med hinanden på armslængdevilkår.
Oplysningspligten
Koncernforbundne selskaber - også dem, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen - er forpligtet til at give skattemyndighederne oplysninger om koncernforbindelsen. Dette gælder uanset om de handler - eller har andre transaktioner - med hinanden eller ej. Hvis der forekommer transaktioner mellem selskaberne, skal de endvidere afgive summariske oplysninger om transaktionernes art og størrelse. Det sker som en del af selvangivelsen.
Hvilke kontrollerede transaktioner er omfattet af dokumentationspligten og armlængdeprincippet?
De kontrollerede transaktioner omfatter alle handelsmæssige og økonomiske forbindelser mellem parterne. Som eksempel kan nævnes levering af varer, tjenesteydelser, overførsel af aktiver, immaterielle aktiver, der stilles til rådighed og finansielle mellemværender. I en situation hvor der foregår transaktioner mellem et fast driftssted i Danmark og et hovedkontor i udlandet (eller omvendt: fast driftssted i udlandet og dansk hovedkontor), er det kun de transaktioner, der skal ske på armslængdevilkår (efter reglerne om opgørelse af indkomst for et fast driftssted), som er omfattet af reglerne om dokumentations- og oplysningspligt.
BEPS - Base erosion & profit shifting
”Base erosion & profit shifting” (BEPS) refererer til skatteunddragelsesstrategier, hvor multinationale selskaber udnytter forskellige landes skattesystem til at transformere overskud over til lande med ingen eller lav skat. Under et omfattende rammeprogram samarbejder over 100 lande og jurisdiktioner for at gennemføre BEPS-foranstaltningerne og tackle BEPS. Over 70 lande underskrev i juni 2017 rammeprogrammet, herunder Danmark – hvorefter rammeprogrammet fik mere legitimitet. De Danske regler vil i vidt omfang skulle tilpasses, så de bliver i overensstemmelse med BEPS-retningslinjerne. Det skal dog bemærkes at retningslinjerne i OECD ikke har den samme retskildeværdi som bestemmelserne i den nye skattekontrollov.
Bøder
I henhold til transfer pricing dokumentationsbøder mangler man at se, om SKAT vil sende sager til bødevurdering – hvor den eneste mangel er, at transfer pricing dokumentationen er udarbejdet samtidig med selvangivelsen. I Danmark er der inden for transfer pricing givet bøder på op til 200.000 DKK.
Har du brug for hjælp?
I Azets rådgiver vi mange virksomheder inden for økonomi og regnskab, herunder også om transfer pricing. Har du spørgsmål eller brug for rådgivning i forbindelse regnskabsmæssige forhold, så kontakt os endelig.
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe
