Azets Logo

Hvilken interim ressource skal jeg vælge?

Dato

01. dec. 2022

Kategori

Interim
Efterspørgslen på interim ressourcer er i vækst. Årsagen er simpel: Uanset om man samarbejder med en interim specialist eller interim leder, så giver de større sikkerhed for fremdrift, høj faglighed og bedre resultater på kort tid.
Interim løsninger kan både være lederprofiler men også specialiserede assistancekonsulenter inden for bl.a. løn,- HR- og regnskabshåndtering. I det følgende gennemgår vi typiske opgaver og fordeling for de to interim profiler, så du nemmere kan vurdere, hvilken profil, der passer til virksomhedens behov.

Interim leder: Høj beslutningskompetence og eksekveringsevne

En interim leder tilfører de nødvendige kompetencer, der skal til for at træffe beslutninger i forbindelse med de udfordringer og opgaver, som virksomheden skal have løst.
Alt efter hvor i forløbet den midlertidige interim leder kommer ind i virksomheden, bistår vedkommende med at analysere og udarbejde den optimale løsningsmodel, så strategien implementeres og eksekveres i virksomheden.
Langt de fleste interim leder-opgaver består i at:
  • Skabe orden i en uoverskuelig situation
  • Designe en ny struktur
  • Føre organisationen sikkert igennem en forandringsperiode
  • Fastholde driften i en organisation i situationer, hvor den nuværende ledelse ikke kan løfte opgaven.
Interim ledelse har samtidig udviklet sig fra hovedsageligt at blive brugt i krisesituationer til i højere grad at handle om ledelse af større transformationsprocesser i en organisation, der pludselig mister den nøglemedarbejder, som var udpeget til opgaven.
En interim leder rekrutteres ud fra vedkommendes kompetencer, uddannelse og erfaring - med evnerne til at skabe hurtige resultater og udvise lederskab. Udover at skabe resultater inden for egen opgaveportefølje er en interim leder derfor ofte en uvurderlig sparringpartner både for lederteamet og for medarbejderne.

Interim specialist: Fleksibel spidskompetence

En interim specialist hyres typisk ind til en klart defineret og bunden opgave som løber over en given periode.
Specialist- og assistanceopgaverne kan være mange:
  • Årsafslutning
  • Bogføring og afstemning
  • Fakturering
  • Controlling
  • Skat og moms
  • Debitor- og kreditorstyring
  • Lønbogholderi
  • Allround regnskabsmedarbejder
  • HR-opgaver, der kræver specialsitviden
Når virksomheder ikke har nok opgaver til traditionelle ansættelser, kan de vælge at købe den specialistviden de har brug for gennem outsourcing aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Mange ønsker dog også nærheden og dialogen med den pågældende ressource onsite i virksomheden, som svarer til at få en interim specialist ind. Det er specielt blevet forstærket inden for løn og HR med GDPR-reglerne, da nogle virksomheder foretrækker, at deres medarbejderdata og følsomme oplysninger forbliver i virksomheden.
Interim specialisten fungerer således som en onsite buffer-ressource til den almindelige organisation i forbindelse med spidsbelastning eller igangsætning af nye større projekter - eller som fast ressource, hvis en nøglemedarbejder er fratrådt eller sygemeldt.
Samtidig vælger mange virksomheder at benytte sig af specialister til assistanceopgaver, der ikke kan bære en fuldtidsstilling eller deltidsansættelse. Disse indgår ofte som en fast del af organisationen på ubestemt tid, da de med deres specialistviden kan sikre kadence på den pågældende opgave.

6 fordele ved at vælge en interim-løsning 

  • Høj dedikation og fuldt fokus på opgaven
  • Motivation drevet af faglighed
  • Adgang til høj faglig viden
  • Fleksibel og skalérbar organisation
  • Ingen overbelastning af den faste medarbejderstab
  • Let adgang til ekstra viden og eksekvering ifm spidsbelastninger
En af de mest oplagte fordele ved at anvende interim løsninger, uanset om det er interim specialist, interim assistance eller interim ledelse, er, at de pågældende ressourcer er objektive og resultatorienterede profiler. De er således ikke bundet af interne sociale relationer og hierarki, ligesom de fuldt ud kan koncentrere sig om opgaven i den givne periode.
Ved at tilknytte en interim ressource fra en virksomhed, der har den pågældende ydelse som kerneforretning, kan ressourcen hurtigt hente viden og opbakning fra kolleger med samme kompetencer - fx i forbindelse med spidsbelastninger eller sæsonudsving. Dermed undgår man rekrutteringsforløb og bekymringer om at finde den rigtige kompetenceprofil.

Få eksperthjælp til at finde den rette interim ressource

Hos Azets formidler vi interim ledelse og assistance samt outsourcing løsninger inden for HR, løn, økonomi og ejendomsadministration. Vi er med under hele processen og sørger for rekruttering, screening og gennemgang af faglige kompetencer, forventningsafstemning for opgaven osv.
Når det rette match er fundet, sørger vi for løbende opfølgning og kompetenceudvikling. Og vi er klar med en ny profil ved langvarig sygdom, eller hvis samarbejdet ikke fungerer.
Hvorfor vælge en interim ressource fra Azets?  
  • Større sikkerhed for at få den kvalitet, I forventer.
  • De faste lønomkostninger ligger hos Azets.
  • Ingen lange rekrutteringsprocesser.
  • Ingen ressourcer på kompetenceudvikling.
  • Ingen udfordringer ved langvarig sygdom.
Læs mere eller kontakt os i dag på tlf. 70 232 232, hvor vi kan drøfte mulighederne for en interim ressource til din aktuelle situation.

FAQ om interim

Interim betyder midlertidig eller foreløbig. Men hvad er interim inden for temaerne arbejdsmarked, bemanding og rekruttering? Her vil det ofte være ord som interim assistance og interim management, man støder på.

Interim Management er et globalt begreb, der bruges, når virksomheder og organisationer tilknytter stærke og erfarne ledelsesprofiler på midlertidige aftalevilkår.

Vikarer skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan derfor blive nødsaget til at hoppe videre. Vælger man en interim ressource, er der meget stor sikkerhed for, at I har den samme konsulent gennem hele forløbet.

Interim ressource er effektive da de er objektive og resultatorienterede specialister, der ikke er bundet af interne sociale relationer og hierarki men kan koncentrere sig om opgaven i den givne periode.

I Danmark er en gennemsnitlig interim periode omkring syv måneder. Det er lidt under gennemsnittet i Europa, hvor en interim periode typisk ligger på 10,5 måneder.

Inge Bungum

Inge Bungum er Senior Manager i Azets og leder afdelingen for interim løsninger. Inge har gennem mange år har arbejdet med rekruttering og vikarløsninger og følger udviklingen på arbejdsmarkedet og tendenserne i virksomhederne tæt.