Godt indtryk og anbefaling var afgørende
Birgitte Stieper, der arbejder med løn, økonomi og HR hos C&D Foods, fortæller om processen: ”Vores gamle system var ved at lukke ned, så det var på tide at se sig om efter en anden løsning. Vi undersøgte, hvad der var af muligheder, og var en gruppe fra lønafdelingen samt IT, der vurderede løsningerne og traf beslutningen. Vi fik et rigtig godt indtryk af Azets og deres løsninger, og da vi samtidig havde fået dem anbefalet, var det ikke svært at træffe en beslutning”.
Nemmere processer
Birgitte Stieper er flere gange siden blevet bekræftet i, at de valgte rigtigt. Hun fortæller: ”Mange ting er blevet nemmere, efter vi er kommet over på den nye løsning. Det er rart, at det hele er samlet, og at vi nemt kan finde de oplysninger, vi har brug for. Og så hænger det godt sammen med Epos HR, som vi også bruger”.
Elektroniske lønsedler
Medarbejderne hos C&D Foods modtager deres lønsedler pr. mail. Det er sådan, de fleste foretrækker det, fordi lønsedlerne nemt kan arkiveres og findes frem igen. For C&D Foods betyder det sparede omkostninger til print og forsendelse.