Vi tager en temperaturmåling på dansk erhvervsliv og dansk politik
17.000 medlemsvirksomheder fordelt på 100 brancheforeninger giver en god berøringsflade til danske virksomheder og brancher.
- Hvor går det godt?
- Hvor er forandringerne i fuld gang med at ændre værdikæderne i dansk erhvervsliv?
- Og hvor lurer truslerne i mørket - og mulighederne i daggryet?
Danmark har i dag en flertalsregering.
- Hvad betyder det for de forandringsprocesser, som politikerne er uenige om behovet for og omfanget af?
- Hvad tror Dansk Erhverv, der venter i lovpakken på den anden side af sommerferien?
- Og hvad har resultatet af det netop overståede valg til Europaparlamentet den 9. juni 2024 af betydning for danske arbejdspladser og dansk samfundsudvikling i de kommende år?
Dette - og meget mere - skal vi høre merer om, når vi sætter strøm til sæsonens sidste Azets Update på denne side af sommerferien.
Oplægsholder
Morten Langager
Direktør i Dansk ErhvervDirektør Morten Langager er uddannet journalist fra Danmarks Journalisthøjskole og har en bachelorgrad i Samfundsvidenskab fra Roskilde Universitet.
Efter en periode som journalist på bl.a. de tre stiftstidender, Jyske Vestkysten og Jyllands-Posten var han gennem 10 år kommunikationschef og særlig rådgiver i Justitsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Udenrigsministeriet.
Morten Langager har været direktør for kommunikation og marketing i KMD og senere adm. direktør i Danske Medier.
Han er i dag direktør med ansvar for Politik, Analyse og Kommunikation i Dansk Erhverv, hvor han er medlem af direktionen.