Ansættelsesformer på det fleksible arbejdsmarked

 

Brug for midlertidig assistance?  Bliv ringet op


Høj beskæftigelse og lav ledighed udfordrer virksomhedernes behov for at få løst specifikke opgaver hurtigt og effektivt. Hvordan finder du den rigtige ressource og den rigtige ansættelsesform?

Et arbejdsmarked i forandring

Stadigt hyppigere omstillinger, nye rammevilkår og et arbejdsmarked med færre og mere kræsne ressourcer udfordrer de danske virksomheder. Arbejdsmarkedet er nødt til at være fleksibelt, som betyder et stigende antal freelancere, flere projektansættelser, vikarer og den efterhånden hyppigt anvendte ansættelsesform: interim-løsningen.

Men hvad er forskellen på et freelance-samarbejde, en projektansættelse og en interim-løsning? Og hvad betyder de forskellige samarbejdsformer for virksomhedens økonomi, vækst og udvikling? Dét ser vi nærmere på her.

Hvad er en freelancer? En specialiseret underleverandør

Freelanceren er ”the lone wolf, who answers to no-one but himself ”. For en freelancer er ikke ansat af virksomheden, men bliver hyret til at løse en bestemt opgave. Virksomheden betaler typisk pr. ydelse eller time, og freelanceren er oftest selv ansvarlig for planlægning og strukturering af arbejdsprocessen, der styres af mål og delmål. Freelanceren er at betragte som en underleverandør og er typisk momsregistreret som selvstændig virksomhed. Freelanceren arbejder derfor oftest på flere projekter i flere virksomheder på samme tid.

Freelanceren har ikke nogen ansættelsesretlig tilknytning til virksomheden, og i modsætning til fastansættelser er udgifterne derfor variable. Dette kan være en fordel ved opgørelse af virksomhedens nøgletal samt ved at få en fleksibel sammensætning af arbejdsstyrken. Omvendt er der ikke garanti for, at freelanceren kan bistå med viden og kompetencer, næste gang behovet opstår. Derved kan der være en del ekstra omkostninger forbundet i forbindelse med rekruttering af den rette freelance-profil, fortæller Inge Bungum, Manager i Azets.

Hun fortæller, at der derudover skal tages højde for, at virksomheden ved en ny freelancer skal bruge flere ressourcer på at sætte vedkommende ind i virksomhedens processer, strategi og plan for funktionen / opgaven samt kriterierne for, hvordan virksomheden ønsker arbejdet udført. Ikke mindst kan det være udfordrende at finde balancen imellem eksterne ressourcer og intern organisation og kultur, så spidskompetencerne og de ekstra ressourcer udnyttes optimalt.

Hvad er en projektansættelse? En dedikeret og kendt omkostning

Ved en projektansættelse bliver medarbejderen ansat i en tidsbegrænset stilling i forbindelse med et større eller mindre projekt. Virksomheden betaler således løn til vedkommende på samme vilkår som for de traditionelt fastansatte medarbejdere. Den projektansatte vil oftest være 100 % dedikeret til at løse lige netop denne opgave og vil i modsætning til freelanceren typisk ikke arbejde på flere opgaver hos flere forskellige virksomheder ad gangen.

Da der er tale om en ansættelse, vil de faste lønomkostninger samt kompensation for ferie, sygdom og kompetenceuddannelse blive afholdt hos virksomheden, hvilket ikke er tilfældet med freelanceren. De projektansatte har ligesom freelancerne den fordel, at de ikke bliver forstyrret af andre driftsopgaver, og at deres ansættelse automatisk ophører ved projektperiodens ophør medmindre andet aftales.

Projektansatte er en dedikeret ressource i en given periode typisk til en given opgave. Virksomheden udnytter derfor den enkeltes viden og kompetencer optimalt i perioden. Til gengæld kan virksomheden miste fleksibilitet, hvis kontrakten er defineret skarpt med bestemte opgaver, der skal løses. Det vil være en fordel for de fleste virksomheder, at kontrakten udformes på en sådan måde, at der opnås størst mulig fleksibilitet i projektforløbet, så vedkommende f.eks. kan løse på andre områder i organisationen, hvis det bliver nødvendigt, understeger Inge Bungum.

Ligesom ved et freelance-samarbejde står virksomheden oftest selv for rekruttering, hvilket kræver de samme forberedelser som ved en langsigtet ansættelse. Dette skyldes, at projektansatte med begrænset ansættelsesperiode ifølge funktionærloven har samme rettigheder og pligter som fastansatte.

Hvad betyder interim? En tidsbegrænset ressource fra anden virksomhed 

En interim ressource er en person, der via ansættelse i en anden virksomhed løser opgaver i kortere eller længere perioder på en midlertidig kontrakt. Det kan være en vikar, men det kan også være en fastansat medarbejder, der har gennemgået nøjagtig de samme rekrutterings- og kompetenceudviklingsforløb som de medarbejdere, der arbejder i den virksomhed, der stiller ressourcen til rådighed.

Interim ressourcer fungerer optimalt i forbindelse med spidsbelastning, eller hvis en nøglemedarbejder er fratrådt eller sygemeldt. Begge dele skaber et akut behov for, at der findes en midlertidig løsning, som kan udfylde et tomrum, indtil der er fundet en permanent løsning.

En interim ressource behøver ikke kun at løse driftsopgaver. Vedkommende kan også anvendes til at procesoptimere, udvikle og bidrage til specifik værdiskabelse i forbindelse med forandringer – enten som leder eller som medarbejder, fremhæver Inge Bungum.

Interim løsninger kan altså både være ledende profiler men også specialiserede assistance-konsulenter inden for bl.a. løn- og regnskabshåndtering. Nedenfor gennemgås forskellen på de to profiler.

 

Brug for interim assistance?  Bliv ringet op

 

Hvad får du med en interim leder? Beslutningskompetence efter behov

En interim leder tilfører de nødvendige kompetencer, der skal til for at træffe beslutninger i forbindelse med de udfordringer og opgaver, som virksomheden skal have løst. Alt efter hvor i forløbet den midlertidige interim leder kommer ind i virksomheden, bistår vedkommende med at analysere og udarbejde den optimale løsningsmodel, så strategien implementeres og eksekveres i virksomheden.

Langt de fleste interim-opgaver består i at skabe orden i en uoverskuelig situation, designe en ny struktur, føre organisationen sikkert igennem en forandringsperiode eller fastholde driften i en organisation i de situationer, hvor den nuværende ledelse ikke føler sig i stand til at løfte opgaven.

En interim leder rekrutteres ud fra vedkommendes kompetencer, uddannelse og erfaring tillige med evnerne til at skabe hurtige resultater og udvise lederskab. En interim leder er derfor ofte en uvurderlig sparringpartner såvel for lederteamet som for medarbejderne, fortæller Inge Bungum.

Interim ledelse har samtidig udviklet sig fra mest at blive brugt i krisesituationer til i højere grad at handle om ledelse af større transformationsprocesser i en organisation, der pludselig mister den nøglemedarbejder, som ellers var udpeget til opgaven.

Hvad får du med en interim specialist? En fleksibel spidskompetence

En interim specialist hyres typisk ind til en klart defineret og bunden opgave i en given periode. Interim-specialisten fungerer som en onsite buffer-ressource til den almindelige organisation i forbindelse med spidsbelastning, eller som fast ressource, hvis en nøglemedarbejder er fratrådt eller sygemeldt. Samtidig vælger mange virksomheder at benytte sig af specialister til opgaver, der ikke kan bære en fuldtidsstilling eller deltidsansættelse. Det kan for eksempel være lønhåndtering eller HR-opgaver, der kræver specialistviden, som mange virksomheder ikke har mulighed for at løse internt.

Når virksomheder ikke har nok opgaver til traditionelle ansættelser, kan de vælge at købe specialistviden og -ressourcer gennem outsourcing aftaler med eksterne samarbejdspartnere. Men vi ser i stigende grad, at mange gerne vil have nærheden og dialogen med den pågældende ressource onsite i virksomheden. Dette er specielt inden for løn og HR blevet forstærket med GDPR, hvor nogle virksomheder foretrækker, at deres medarbejderdata og følsomme oplysninger forbliver i virksomheden, fremhæver Inge Bungum.

De ressourcer, der placeres i virksomheden på dennes adresse, kan i perioder have brug for ekstra kolleger til at håndtere opgaverne ved f.eks. sæsonudsving hos de pågældende virksomheder.

Her er fordelen ved et fast samarbejde med en virksomhed, der leverer interim ressourcer, at de kan trække på øget assistance fra samme organisation, der kender den pågældende kundes behov, fortæller Inge Bungum.

Få eksperthjælp til at finde den rette ressource

Hos Azets formidler vi interim ledelse og assistance samt outsourcing- og onsite-løsninger inden for forretningsområderne HR, løn og regnskab. Vi er med under hele processen og sørger bl.a. for rekruttering, screening og gennemgang af faglige kompetencer, forventningsafstemning på opgaven mv., så I kan fokusere på jeres kerneforretning. Når det rette match er fundet, sørger vi for løbende opfølgning, ligesom vi løbende kompetenceudvikler vores medarbejdere, så de er opdateret med den nyeste viden på området.

Hvorfor leje en medarbejder hos Azets?

Der er mange fordele for jer ved en interim-løsning:

  • Motivation, der er drevet af faglighed
  • Fleksibel og skalérbare bemandingsmuligheder
  • Færre faste lønomkostninger

Derudover er der større sikkerhed og færre risici:

  • Vi arbejder proaktivt med at holde den faste medarbejderstab, projektansatte og tilknyttede freelancere fagligt opdaterede gennem kurser og faglig sparring.
  • Vi stiller en ny ressource til rådighed, hvis samarbejdet ikke fungerer, eller der opstår langvarig sygdom.
  • De faste lønomkostninger ligger som udgangspunkt hos os, ikke hos jer.

Brug for midlertidig assistance?  Bliv ringet op

 

Ønsker du mere info?

Udfyld venligst formularen til højre, og så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at kontakte os på:

Tlf. 44 51 81 80

 

Kontakt Azets

Kontakt mig venligst

Ja, jeg ønsker, at Azets sender nyhedsbreve, information om services og invitationer til events

Jeg er informeret om, at jeg kan læse om, hvordan Azets håndterer mine persondata her. Jeg er klar over, at jeg kan ændre mine tilmeldinger eller afmelde mig fra al e-mail kommunikation