Et likviditetsbudget giver dig overblik over din virksomheds betalingsevne. Det er altid vigtigt at have, men i en tid med usikkerhed og en presset likviditet, er det i særdeleshed vigtigt. Se, hvordan du lægger et likviditetsbudget og bruger det til at optimere forretningen.
Mindre virksomheder lægger ofte først et likviditetsbudget, hvis banken forlanger det. Men der er faktisk en god grund til at lægge et likviditetsbudget på eget initiativ. Et likviditetsbudget giver dig nemlig en advarsel, før du går ind i en periode med lav likviditet eller omvendt, så du nemmere kan projektere eller forebygge. Med et likviditetsbudget kan du derfor bedre vurdere:
- om du skal skubbe visse betalinger fra dine leverandører
- om du skal del- eller forud-fakturere igangværende arbejde
- om du skal bede banken om en kassekredit eller disponere mellem forskellige konti eller selskaber
Et likviditetsbudget giver early-warnings
Det primære formål med et likviditetsbudget er skabe overblik over virksomhedens betalingsevne for det kommende år samt give indblik i, om virksomheden har kapital til at betale sine forventede udgifter måned for måned. Altså et early-warning-signal.
Et likviditetsbudget lægges ud fra estimater om virksomhedens forventede betalinger fra kunder og leverandører samt faste og løse udgifter såsom husleje, vareindkøb, moms og andre udgifter. Derfra udregnes virksomhedens betalingsevne fra måned til måned.
Med andre ord, bør man altid tage et likviditetsbudget med i sine overvejelser og ikke kun et driftsbudget, før man træffer vigtige, strategiske beslutninger.
Læs også: Guide til et godt driftsbudget
Et likviditetsbudget forholder sig til likvide midler
Likviditetsbudgettet er på mange måder sammenligneligt med et kontoudtog fra banken, da et likviditetsbudget også kun forholder sig til midler, der er til rådighed. Forskellen er, at likviditetsbudgettet i modsætning til kontoudtoget fra banken er fremadskuende i stedet for bagudrettet.
Da et likviditetsbudget kun forholder sig til livkvide midler, er alle beløb i det anført med moms. Samtidig skal fakturerede udgifter eller indtægter først anføres den dag, de er sat til at blive betalt eller modtaget.
Hvordan lægger jeg et likviditetsbudget?
Dine regnskaber fra tidligere år samt estimater om fremtidige ind- og udbetalinger danner rammen for dit likviditetsbudget. Du skal derfor tage stilling til, om der er sket ændringer siden sidste regnskab. Dine medarbejdere kan f.eks. have opnået anciennitetstillæg eller bonus, fået nye kunder eller sagt farvel til gamle. Det, man nemt glemmer, er f.eks. ændring af forsikringspræmier eller leasing-kontrakter samt f.eks. ændringer hos kunder eller leverandører, man har haft i en lang periode.
Du kan også bruge andre budgetter at arbejde ud fra, når du skal lægge dit likviditetsbudget. Har du f.eks. allerede udarbejdet et driftsbudget, er det oplagt at starte med det.
Se også: Sådan lægger du et godt driftsbudget
Hvad kan jeg bruge et likviditetsbudget til?
Hvis du ønsker et solidt overblik over din betalingsevne, bør du i den grad lægge et likviditetsbudget, gerne med hjælp fra en fagkyndig. Et likviditetsbudget giver dig bedre overblik over potentielle muligheder for optimering. Dette gør sig især gældende på udgiftssiden. Især abonnementsbetalinger skal man holde øje med. Bruger du stadig alle telefonabonnementer? Har du stadig brug for licenser til diverse software? Eller kan du måske samle dine forsikringer og spare penge den vej? Dette er overvejelser, som man nemt fejer til side i det daglige, men som i det lange løb kan give store besparelser for virksomheden.
Hvis du mangler likviditet:
Er virksomheden udfordret på likviditeten, kan man rette op den ved at gennemføre et eller flere af følgende forslag:
- Forhøje din kassekredit i banken (hvilket alt andet lige er nemmere at forhandle om med et gennemarbejdet likviditetsbudget)
- Få længere kredittid hos dine leverandører eller genforhandle priser og aftaler
- Gennemgå alle dine udgifter og se, om du kan spare noget væk eller omprioritere
- Hæve dine priser eller ændre betalingsbetingelser
Læs også: Guide til et godt driftsbudget
Ofte begåede fejl
Det er nemt at finde en skabelon for et likviditetsbudget f.eks. i din netbank, dit økonomisystem eller via din brancheorganisation. Det er dog ikke altid nemt at udfylde budgettet selv uden, at man kommer til at overse noget. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at få hjælp af en revisor eller regnskabskyndige for at undgå fejl og mangler.
Under alle omstændigheder skal du være særlig opmærksom på to områder, hvor der ofte bliver begået fejl.
Moms:
Ofte bliver momsen glemt. Men momsen skal altid regnes med i et likviditetsbudget, da det er en udgift her og nu, selvom den senere kan trækkes fra. Momsen ordner ikke sig selv ’automatisk’, men har en direkte virkning på din likviditet.
Små udgifter:
”Mange bække små, gør en stor å” hedder et gammelt, dansk ordsprog. Mange glemmer dog ofte eller overser virksomhedens små udgifter. Det er ofte omkostninger, der ikke har betydning i det korte løb, men som på et år kan blive til et stort beløb. Det kan også være en forglemmelse af en udgift, man kun har hvert kvartal.
Få hjælp til regnskabet med Azets
Vi kan assistere med alle opgaver i en regnskabsafdeling. Du kan lade os varetage det hele, eller bruge vores hjælp til specifikke opgaver som fakturering eller inkasso. Vi arbejder i alle økonomisystemer og har mange års erfaring fra virksomheder i alle brancher.
Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe dig her
Bestil et drifts- og likviditetsbudget
