Har I en whistleblowerordning?

13.03.2023

af Lisbeth Lindorff Riis

Loven om den danske whistleblowerordning trådte i kraft i december 2021. Formålet med loven er at beskytte medarbejdere, der afslører kritikværdige forhold på deres arbejdsplads, såsom korruption, fusk, overtrædelse af regler eller love, eller andre former for uetisk adfærd.

Hvem gælder loven for, og hvornår trådte den i kraft?

Loven om whistleblowerordningen gælder for alle private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte.

Store virksomheder med mere end 250 medarbejdere skulle have en whistleblowerordning på plads allerede d. 17. december 2021 ved lovens ikrafttræden.

Mellemstore virksomheder med mellem 50-249 ansatte har indtil d. 17. december 2023 til at etablere en whistleblowerordning.

Hvad er formålet med en whistleblowerordning

En whistleblowerordning giver medarbejdere mulighed for at rapportere kritikværdige forhold anonymt og uden frygt for repressalier. Dette kan være til stor gavn for både den enkelte medarbejder og for samfundet som helhed, da det kan bidrage til at bekæmpe korruption og andre ulovlige aktiviteter.

Hvad indebærer lovgivningen?

Loven om whistleblowerordning indeholder en række bestemmelser, der skal sikre, at medarbejdere kan føle sig trygge ved at rapportere kritikværdige forhold. For eksempel skal virksomhederne oprette en særlig kontaktperson, som medarbejderne kan henvende sig til, hvis de ønsker at rapportere et kritikværdigt forhold. Kontaktpersonen skal være uvildig og skal sørge for, at medarbejderen får den nødvendige beskyttelse.

Derudover indeholder loven også bestemmelser om, hvordan man som virksomheder skal håndtere rapporter om kritikværdige forhold. Dette inkluderer bl.a. at undersøge sagen og udføre passende handlinger, hvis der er grund til at antage, at der er foregået ulovlige eller uetiske ting i virksomheden.

Loven skal tages alvorligt

Loven om whistleblowerordningen er et vigtigt skridt i retning af at sikre, at medarbejdere kan føle sig trygge ved at rapportere kritikværdige forhold. Det er vigtigt, at virksomheder tager den nye lov alvorligt og sørger for at have en robust whistleblowerordning på plads, så medarbejderne har den nødvendige beskyttelse, hvis de vælger at rapportere et kritikværdigt forhold.

10 vigtige fakta om den danske whistleblowerordning

  1. Loven om whistleblowerordning er trådt i kraft i Danmark i december 2021.
  2. Formålet med loven er at beskytte medarbejdere, der afslører kritikværdige forhold på deres arbejdsplads.
  3. Loven gælder for alle private og offentlige arbejdspladser med 50 eller flere ansatte.
  4. Store virksomheder med mere end 250 medarbejdere skulle have en whistleblowerordning på plads allerede d. 17. december 2021 ved lovens ikrafttræden.
  5. Mellemstore virksomheder med mellem 50-249 ansatte har indtil d. 17. december 2023 til at etablere en whistleblowerordning.
  6. En whistleblowerordning giver medarbejdere mulighed for at rapportere kritikværdige forhold anonymt og uden frygt for repressalier.
  7. Loven om whistleblowerordning indeholder bestemmelser, der skal sikre, at medarbejdere kan føle sig trygge ved at rapportere kritikværdige forhold.
  8. Virksomhederne skal oprette en særlig kontaktperson, som medarbejderne kan henvende sig til, hvis de ønsker at rapportere et kritikværdigt forhold.
  9. Kontaktpersonen skal være uvildig og skal sørge for, at medarbejderen får den nødvendige beskyttelse.
  10. Det er vigtigt, at virksomheder tager den nye lov alvorligt og sørger for at have en robust whistleblowerordning på plads, så medarbejderne har den nødvendige beskyttelse, hvis de vælger at rapportere et kritikværdigt forhold.

Se justitsministeriets vejledning om whistleblowerordninger

Har I brug for hjælp eller rådgivning?

Hvis I er i tvivl om, hvordan I bedst muligt griber lovgivningen an, eller hvis I står med en personalemæssig udfordring som følge af en whistleblowerordning, så er I velkomne til at kontakte os.

post author

Om Lisbeth Lindorff Riis

Lisbeth Lindorff Riis er uddannet Cand.merc.jur fra Handelshøjskolen i Århus og senere Cand.jur fra Københavns Universitet. Lisbeth har 21 års erfaring med juridisk rådgivning inden for HR, herunder persondataretlige problemstillinger - GDPR, ansættelsesret og barsel. I Azets er Lisbeth Head of HR Legal.