Refusion fra dag ét ved corona-relateret sygdom
Den aktuelle situation med coronavirus betyder, at man har udvidet virksomhedernes muligheder for at indhente refusion. Det er således nu muligt at søge refusion fra medarbejderens første sygedag, hvis sygefraværet skyldes coronavirus. Ved anden sygdom end corona, er det fortsat de almindelige refusionsregler der gælder.
Lovændringen har tilbagevirkende kraft fra den 27. februar og er gældende frem til 1. januar 2021.
Har du spørgsmål, brug for rådgivning eller assistance i forbindelse med de nye refusionsregler, er du velkommen til at kontakte os. Udfyld formularen her på siden, eller send en email til lonservice@azets.com.
CoZone - Din online refusionsportal
Når du får hjælp til refusion hos Azets, får du samtidig adgang til din egen online-portal, CoZone. Der er herigennem, du leverer den information, vi skal bruge for at ansøge om refuisonen:
- I CoZone har du en refusionsmappe med skabeloner for informationsskemaer til hhv. barsel og sygdom
- Du udfylder det relevante skema og uploader i mappen
- Azets får en notifikation om, at der skal søges en refusion for din virksomhed
- Vi sætter gang i ansøgningen, og du skal ikke bekymre dig om mere
- Du får en krypteret kommunikationsportal, -en fordel i forhold til GDPR
- Du slipper for at skulle skrive lange emails, men kan blot uploade det udfyldte skema
- Du kan til enhver tid kommentere eller tilføje supplerende information i CoZone - Vi får en notifikation med det samme
- Al kommunikation foregår og opbevares sikkert i CoZone
Refusion ved barsel med løn
Ved barsel, fædreorlov eller forældreorlov med løn skal sagen anmeldes senest 8 uger efter endt orlov med løn.
Refusion ved barsel uden løn
Ved barsel, fædreorlov eller forældreorlov uden løn skal sagen anmeldes hurtigst muligt, og inden der er gået 8 uger fra 1. fraværsdag.
Refusion ved sygdom
Ved sygdom og graviditetsbetinget sygdom skal sagen anmeldes senest 5 uger efter 1. sygedag.
Refusion ved sygdom uden løn
Ved sygdom uden løn skal sagen anmeldes senest 2 uger efter 1. sygedag.
Lønadministration fra A-Z
Når Azets håndterer hele lønfunktionen, så kan du naturligvis vælge, at hjælp til refusion er en del af aftalen. Gennem 25 år har vi varetaget lønadministration for flere tusinde virksomheder i alle brancher og i hele Danmark.
Så er det ikke kun refusionerne, du slipper for at bekymre dig om. Vi klarer det hele, og du kan være tryg ved, at lønudbetalingen kommer til tiden og er korrekt hver gang.
Juridisk HR-rådgivning
Når det gælder områder som refusioner, lønhåndtering og HR-forhold er der mange regler og lovgivningsmæssige forhold, som det er vigtigt at have styr på.
Vi har et team af HR-jurister, som kan rådgive og assistere dig med alle problematikker inden for arbejds- og ansættelsesret. Det kan f.eks. være ift. kontrakter og ansættelser, GDPR og persondata, den nye ferielov mm.
Satser 2020 ifb. med refusion
Sygdom
Der kan udbetales refusion efter 30 kalenderdage, medmindre medarbejderen har en paragraf 56 aftale, er ansat i fleksjob eller ikke har været ansat i mere end 8 uger. Hører medarbejderen under enten en paragraf 56 aftale eller er ansat i fleksjob, kan arbejdsgiver få refusion fra 1. sygedag. Har medarbejderen ikke været ansat i over 8 uger, kan arbejdsgiver få refusion fra 1. sygedag, HVIS medarbejderen opfylder beskæftigelseskravet, som er 240 arbejdstimer det sidste år. Gør medarbejderen ikke det, kan arbejdsgiver ikke få refusion fra 1. sygedag.
Den maksimale refusion udgør kr. 4.405 pr. uge i 2020, og beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar.
Paragraf 56 aftale
Bruges til medarbejdere med kronisk lidelse eller langvarig sygdom, som ofte er fraværende på grund af deres helbred. Aftalen skal bevilges af kommunen og sikrer, at arbejdsgiver kan få refusion fra 1. sygedag.
Barsel
Der kan udbetales refusion 4 uger før barsel, 14 uger efter barsel samt for al forældreorlov, der udbetales løn til.
Den maksimale refusion er på 52 uger og udgør kr. 4.405 pr. uge i 2020, og beløbet reguleres hvert år pr. 1. januar. Barselsfondene godtgør herefter differencen fra dagpengesatsen på kr. 119,05 (2020 sats) op til det beløb, barselsfondene udbetaler pr. time.
Vidste du dette?
1. januar 2018 - Ændring i Barselsloven giver nu mulighed for fleksibel fædreorlov
Barselsloven og lov om barselsudligning på det private arbejdsmarked er blevet ændret og pr. 1. januar 2018 trådte én af de vedtagne ændringer i kraft.
Medarbejderen nu har mulighed for at opdele de to ugers fædreorlov i flere perioder
Det betyder, at fædre ikke nødvendigvis behøver at tage to sammenhængende ugers fædreorlov, men kan opdele de to ugers fædreorlov i flere kortere perioder eller enkeltdage.
Det kræves fortsat af fædreorloven skal være afholdt inden for de første 14 uger efter fødslen.
Udgangspunktet er således, at fædre efter 1. januar 2018 skal afholde sin to ugers orlov sammenhængende, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren. Orloven afholdes inden for de første 14 uger efter fødslen.
Denne ændring gælder også medmødre.