top banner image
 
 
 

Azets Update

Tilmeld dig Azets Update i juni, hvor Julie Bruun, CEO i CP A/S, kigger på, hvordan man som ejerleder sætter retning i ukendt farvand.

Azets Update er gratis webinarer, hvor vi i løbet af året byder velkommen til aktuelle toneangivende personer fra erhvervslivet, offentlige organisationer, den politiske scene m.m.

Den passionerede ejerleder – hvordan sætter man retning i ukendt farvand – og hvordan holder man kursen?

I 2014 blev Julie adm. direktør i familievirksomheden og blev kåret som ”Årets Ejerleder” i 2018.

På webinaret fortæller 35-årige Julie Bruun blandt andet om at overtage sin fars livsværk, da han pga. fremskreden sclerose må slippe tøjlerne - og drive virksomheden frem til en af de mest succesrige materiel-leverandører i bygge- og anlægssektoren.

Seneste udvidelse er købet af AjoS-aktiviteterne med skurvogne, byggepladsindretning og midlertidige installationer ud af MT Højgaard-koncernen.

På CSR-fronten har Julie også markeret sine ambitioner om at gå foran. Ud over en række indsatser på det rummelige arbejdsmarked har CP netop modtaget en klimapris for sin indsats inden for bæredygtighed, bl.a. med solceller til at drive skurvogne på en byggeplads.

Personligt er hun blandt andet engageret i Scleroseforeningens bestyrelse.

Julie Bruun

CEO, CP A/S
Julie Bruun er leder af familievirksomheden CP ApS, som mange sikkert kender under navnet Container Partners, der blev etableret af Georg Bruun i 1984. Julie startede som kontorelev i Skandinavisk Tobakskompagni og arbejdede med bogholderi og regnskab, inden hun virkede som Finance Executive og Trade Executive. Hun er HD i økonomistyring og procesledelse.

Ja, jeg ønsker, at Azets sender nyhedsbreve, information om services og invitationer til events

Jeg er informeret om, at jeg kan læse om, hvordan Azets håndterer mine persondata her. Jeg er klar over, at jeg kan ændre mine tilmeldinger eller afmelde mig fra al e-mail kommunikation