Nordisk Dæk Import A/S anbefaler Epos Løn

Flotte besparelser med Epos Løn

Nordisk Dæk Import A/S anbefaler Epos Løn

”Vi har anbefalet Epos til mange. Vi er også med i andre erfagrupper, og når vi mødes der, taler vi også lønsystem, og vi roser Epos meget"

Hos NDI har overgangen til Epos Løn betydet, at arbejdsbyrden i forbindelse med lønudbetaling er reduceret væsentligt. Det kan mærkes i en afdeling, der udbetaler løn til godt 750 ansatte fordelt på 70 virksomheder.

Anna Marie Lauridsen har været lønbogholder hos Nordisk Dæk Import A/S (NDI) i 10 år og står sammen med sin kollega, Gitte Skovdal Jørgensen, for lønudbetalingen til godt 750 ansatte, der er fordelt på koncernens mere end 70 virksomheder. De mærker om nogen, hvordan hverdagen er blevet nemmere.

 

Stort arbejdspres blev lettet med Epos Løn

”Når vi tidligere skulle udbetale løn, håndterede vi hvert enkelt selskab og dets medarbejdere særskilt”, fortæller Anna Marie Lauridsen, der mærkede det store arbejdspres, der typisk var ved lønudbetaling.

NDI havde længe haft et ønske om at gøre tingene mere effektivt. Det var tydeligt, at der var et stort pres i afdelingen og meget spild til bl.a. papir. Mulighederne for en ny lønløsning blev undersøgt, og forskellige leverandører blev inviteret ind for at demonstrere deres løsninger.

”På det tidspunkt havde der lige været overenskomstforhandlinger, og vi var lagt ned af arbejde med at indtaste nye satser osv. i alle selskaber. Det var et stort arbejde og det gjorde det tydeligt, hvordan Epos kunne lette arbejdsbyrden for os”, fortæller Anna Marie Lauridsen, der sætter stor pris på, at nye overenskomstoplysninger nu kun skal indtastes ét sted.

 

Arbejdsbyrde reduceret væsentligt

”Når vi skulle lave en lønkørsel, skulle der også indtastes de samme oplysninger i alle selskaberne. Dengang tænkte vi, at sådan var det bare. Men det var en enorm lettelse, da det blev nemmere. Overgangen til Epos har betydet, at vores arbejdsbyrde i forbindelse med hver enkelt lønudbetaling er reduceret væsentligt. Vi lavede tidligere meget af det, jeg vil kalde ’slavearbejde’. Den del er nu reduceret meget, og det har givet tid til mere kvalitative opgaver, som Epos også understøtter særdeles godt” fortæller Anna Marie Lauridsen

”Selve implementeringen af Epos gik godt. Da vi havde accepteret tilbuddet, inviterede Azets til en workshop, og vi lavede sammen en tidsplan, der bl.a. viste, hvornår hvad skulle oprettes”, fortæller Anna Marie Lauriden, der dog også gør opmærksom på, at der har været udfordringer undervejs:

”Vi havde nogle tilpasninger undervejs og har hele tiden set kritisk på både Epos og Azets - ligesom vi gør med alle vores samarbejdspartnere. Vi har undervejs gjort opmærksom på, hvis der har været ting, vi har savnet. Det har de været lydhøre over for, og vi har en god dialog og et godt samarbejde med Azets”.

 

Fik ”renset ud” i procedurerne

Overgangen til en ny lønløsning var også en god anledning til at se på alle de relaterede arbejdsgange i afdelingen. Anna Marie Lauridsen fortæller: ”Azets kom med mange input til, hvordan vi kunne spare ressourcer og optimere arbejdsgangene. Konsulenten satte sig godt ind i vores virksomhed, og vi kom ned i alle hjørnerne og fik gennemgået alle oplysninger og procedurer. Det gjorde, at vi fik ’renset ud’ og nu gør tingene væsentligt mere effektivt. I samme forbindelse besluttede vi at sende vores medarbejderes lønsedler til e-Boks”.

Epos nemt at bruge og stor fleksibilitet

”Epos er nemt at bruge. Det er nemt at lægge oplysninger om medarbejderne ind, og så er vi glade for den fleksibilitet, der for eksempel er omkring at oprette udskrifter. Vi kan selv sammensætte listerne og overføre dem til Excel. Det gør det nemt at dokumentere over for økonomiafdelingen og revisionen. Hvis der opstår spørgsmål, kontakter vi vores konsulent hos Azets eller deres Kundeservice. De reagerer hurtigt, når vi har et spørgsmål eller problem, og det er vigtigt for os. I forbindelse med lønkørslen har vi jo meget faste deadlines, så der kan tingene som regel ikke vente”, fortæller Anna Marie Lauridsen.

 

Medlem af Netværket Epos

NDI er medlem af Netværket Epos, og Anna Marie Lauridsen deltager sammen med Gitte Skovdal Jørgensen i netværksmøderne. Hun fortæller: ”Vi inviteres to gange om året til erfamøder, hvor vi drøfter aktuelle ting. Vi får meget ud af at møde andre, der sidder med det samme som os. Der er også konsulenter med fra Azets, og vi synes, de er meget lydhøre over for ris og ros, og så er de gode til at invitere andre spændende talere ind”.

 

Har anbefalet Epos til mange

Til spørgsmålet om, hvor vidt Anna Marie Lauridsen ville anbefale Epos til andre, er svaret et overbevisende ”Ja”. Hun uddyber: ”Vi har anbefalet Epos til mange. Vi er også med i andre erfagrupper, og når vi mødes der, taler vi også lønsystem, og vi roser Epos meget. Vi har haft flere ude og se, hvordan vi bruger Epos, og har aftaler med andre om, at de også må komme og kigge”.

Fakta

NDI er en af Skandinaviens største leverandører af dæk og hjul til alle former for køretøjer. Koncernen har godt 750 ansatte og importerer dæk fra hele verden til alt fra trillebøre til store entreprenørmaskiner, ligesom de sælger relaterede produkter som smøreolie og batterier.

Dækkene distribueres til erhvervskunder via 7 afdelinger og til private kunder via 59 Super Dæk Serviceafdelinger. De strategiske placeringer over hele landet gør, at NDI altid kan levere dæk og service med meget kort varsel. NDI har endvidere en eksportafdeling

http://www.ndias.com/

Udfordring:

  • Mange manuelle processer
  • Stort arbejdspres
  • Papirspild
  • Underlagt overenskomster

Løsning:

  • Epos Løn

Resultat:

  • Væsentlig reducering af arbejdsbyrde ved lønudbetaling
  • Effektive arbejdsgange
  • Udrensning i procedurer
  • Lønsedler i e-Boks

Har I lignende udfordringer?

Læs mere om Epos Løn her

Har du brug for mere information?

Udfyld formularen og så kontakter vi dig hurtigst muligt.

Du er også velkommen til at ringe på 70 232 232 eller skrive til os på dialog-dk@azets.com

Ja, vær venlig at håndtere min anmodning. Jeg accepterer, at Azets modtager og gemmer mine kontaktoplysninger i overensstemmelse med Privacy Statement

Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet fra Azets. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.