top banner image
 
 
 

Zenegy

Zenegy er et nyt og brugervenligt system, der giver et komplet overblik over arbejdstimer, skat, fradrag, pension og meget mere.

Zenegy baner vejen for en helt ny generation af lønsystemer. Dine medarbejdere får en bedre lønoplevelse med en interaktiv lønseddel og mulighed for at registere timer, fravær og kørsel på Zengys medarbejder-app.

Lønsedlen er interaktiv

Den interaktive lønseddel er helt automatisk en del af Zenegy. Den giver medarbejderne en helt ny service med forklaringer på en række centrale lønbegreber og et enkelt overblik over både månedens lønseddel og den løbende optjening af f.eks. feriepenge og pension.

Hvis ansættelsesforholdet ophører, beholder medarbejderne deres adgang til lønsedlerne i Zenegy.

Fravær, kørsel og timer

For at gøre hverdagen så enkel som mulig for dig og dine medarbejdere har vi samlet mulighederne for registrering af både ferie, fravær, kørsel og timer i Zenegy. På den måde bliver det let for medarbejderne at registrere og enkelt for dig at godkende.

Let ferie- og fraværsregistrering

Ferie skal være nemt, og det samme skal ferie- og fraværsregistrering. Derfor gør Zenegy det let for dine medarbejdere at anmode om ferie eller registrere sygedage via vores Medarbejder App - og du kan lige så nemt acceptere eller afslå deres anmodninger og samtidig holde et klart overblik. Vi sørger selvfølgelig også for, at du altid er opdateret i forhold dine medarbejderes planlægning, optjening og afvikling af ferie- og feriefridage, uanset hvilke typer fridage, din virksomhed tilbyder de ansatte.

Kørselsregnskab uden fejl

Med Zenegy har det aldrig været lettere at holde styr på dit kørselsregnskab. Det eneste, dine medarbejdere skal gøre, er at registrere deres kørsel direkte i Zenegys Medarbejder App, der er forbundet til Google Maps. Zenegy holder styr på kilometertaksterne, og du skal blot godkende kørslen, så kommer kilometerpengene med på næste lønudbetaling. Både du og dine medarbejdere har også adgang til et komplet overblik over alle de registrerede køreture og det samlede antal kørte kilometer.

Timeregistrering

Lad dine medarbejdere stemple sig selv ind og ud på Zenegys medarbejder app. De kan angive deres start- og sluttider for de enkelte arbejdsdage eller indtaste et bestemt antal timer for en hel dag. Det er op til dig, hvordan du ønsker registreringen, men uanset metode gør app’en det let for både dig og dine medarbejdere.

Timer i flere afdelinger

Har du medarbejdere, der er er tilknyttet flere forskellige afdelinger, kan du få et overblik over, hvordan timerne fordeler sig i den enkelte afdeling. Hvis du har forbundet Zenegy med et økonomisystem, vil overførslen til kassekladden ske automatisk, så bogføringen lettes.

Specifikke timesatser

I Zenegy kan du oprette ubegrænset antal timesatser, som alle kan bruge. Du kan også tildele specifikke timesatser til en enkelt eller alle medarbejdere i en afdeling. Efter medarbejderne har registreret deres timer, godkender du eller dine afdelingsledere dem, inden der udbetales løn.

De vigtigste dokumenter

Gem og del ansættelseskontrakter, bonusaftaler og MUS-samtaler på den enkelte medarbejders side med Zenegys dokumenthåndtering. Du vælger selvfølgelig selv, hvilke af dokumenterne, der skal være delt med medarbejderen, og hvilke det kun er dig, der skal se.

Adgang til vigtige dokumenter

Med det inkluderede dokumenthåndteringssystem giver Zenegy dig mulighed for at gemme vigtige dokumenter om ansættelsesforholdet og dele dem med medarbejderne i app’en. Så opfylder du din forpligtelse til at sikre, at dine medarbejdere kender ansættelsesvilkårene.

Medarbejder app - fra lommen til lønnen

En af forudsætningerne for at lønnen passer er, at opdateret og korrekt input til lønnen er til rådighed. Derfor giver Zenegy medarbejderen mulighed for at registrere vigtige lønoplysninger direkte på mobiltelefonen på fem væsentlige områder: 1) personoplysninger 2) Sygefravær 3) Ferie 4) Kørsel 5) Timer

Med Zenegy sparer du masser af papir og administrativ tid på manuelt tastearbejde og reducerer samtidig risikoen for fejl. Væk er timesedler på gennemslagspapir, gule sedler med ferieønsker, den kaffeplettede kørebog og de forældede bank- og adresseoplysninger. Medarbejderen taster det hele direkte i Zenegys Medarbejder App, og du kontrollerer og godkender fra din valgte platform.

Sikkerheden er i centrum

Med Zenegy er dine løndata i sikre hænder og systemet giver dig mulighed for at indføre en sikker adgangskodepolitik, to-faktor autentifikation og meget mere.

Adgangspolitik

Som en del af Zenegys service giver vi dig mulighed for at indføre en adgangskodepolitik, der overholder de krav om informations- og it-sikkerhed, der stilles i ISO 27001-certificeringen. Ved valg af denne mulighed vil dine medarbejdere blive bedt om at skifte adgangskode hver 90. dag.

To-faktor-login

Hvis du ønsker endnu større sikkerhed omkring din virksomheds løndata, kan du tilkøbe et ekstra sikkerhedsmodul med to-faktor-login. Med dette modul vil du og dine medarbejdere modtage en unik kode på mobilen, som skal indtastes, hver gang I logger på Zenegy.

Øvrige features

Software integrationer

For at undgå manuelle processer mellem systemer, gør Zenegy det let at forbinde vores lønsystem med dine yndlingsprogrammer f.eks. e-conomic, Office365, Dinero og mange andre. På den måde sparer du værdifuld tid og reducerer risikoen for fejlbehæftede dataoverførsler.

Profiloplysninger

Medarbejdernes bankoplysninger, adresser og telefonnumre skal jævnligt opdateres. For at undgå fejl og spildt tid på administration giver Zenegy medarbejderne mulighed for selv at opdatere oplysningerne direkte i medarbejder app’en.

Lønoplysninger

Vi har gjort det så let som muligt at oprette og opdatere lønoplysninger i Zenegy. Når du bruger systemet, kan du vælge enten at benytte foruddefinerede løntræk, fradrag etc. eller at tilpasse definitioner og kategorier til den enkelte virksomhed.

Tilføj nærmeste pårørende

Lad dine medarbejdere oprette deres nærmeste pårørende i Zenegy, så har du altid deres kontaktoplysninger lige ved hånden, hvis uheldet skulle være ude, ved sygdom eller i forbindelse med festlige begivenheder.

Ønsker du mere information?

Udfyld venligst formularen til højre, og så kontakter vi dig hurtigst muligt. Du er også altid velkommen til at kontakte os på:

Tlf. 70 232 232

Kontakt Azets

Allerede kunde? Azets SupportDesk

Hvis du har en serviceaftale, besvarer vi nye henvendelser inden for fire timer. Vi bestræber os altid på at svare på dine forespørgsler så hurtigt og præcist som muligt.

Gå til Azets SupportDesk

Kontakt mig venligst

Ja, vær venlig at håndtere min anmodning. Jeg accepterer, at Azets modtager og gemmer mine kontaktoplysninger i overensstemmelse med Privacy Statement

Ja tak, jeg vil gerne tilmeldes nyhedsbrevet fra Azets. Jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.