Kickstart din karriere inden for konsulentbranchen med en praktikplads hos Azets
Sætter du din egen udvikling først, og drømmer du om en et lærerigt praktikforløb? Så er Azets måske det rette sted for dig.
I Azets tilbyder vi et unikt og fagligt stærkt læringsmiljø, hvor du får mulighed for at arbejde med spændende kunder, alsidige opgaver og dygtige kolleger. Vi søger løbende praktikanter, der er klar på at tage de første skridt mod en spændende karriere inden for konsulentbranchen.
Hos Azets tilbyder vi praktikpladser inden for løn, økonomi og ejendomsadministration, og du har derfor mulighed for at blive praktikant i et team, som matcher netop dine interesser og ønsker til et kommende praktikforløb. Spørgsmålet er blot, hvad du brænder for?
Vi forventer, at du er:
- Omhyggelig og har øje for detaljen
- Serviceminded og sætter en ære i at levere god kundeservice
- Proaktiv og tager ansvar for din egen læring
- Energisk og har massere af gå-på-mod
- En teamplayer som ønsker at skabe resultater i fællesskab
- Lærevillig og nysgerrig på konsulentrollen
Det afgørende er derfor din indstilling og dine ambitioner.
Vores faglige stærke konsulenter står klar til at introducere dig til konsulentrollen og støtte op om din faglige og personlige udvikling igennem praktikforløbet. På den måde sikrer vi, at du får flere kompetencer med herfra, end dem du allerede kommer med.
For at blive praktikant i Azets, skal du være tilknyttet en uddannelsesinstitution og være i gang med en relevant uddannelse. Vi har praktikstart i januar og august, og praktikperioden er 3-5 måneder afhængig af din uddannelse.
Lyder ovenstående som noget for dig? Så send os din ansøgning, CV og seneste karakterer.
Vi screener løbende indkomne ansøgninger og kontakter dig, hvis din profil matcher en af vores ledige praktikpladser.
Du er velkommen til at ringe til os, hvis du har nogen spørgsmål.