Nu kan du som lønmodtager bestille tre ugers indefrosne feriepenge

HR-Jura | Løn og HR | 29.09.2020

af Lisbeth Lindorff Riis

Frem til 1. december kan alle danske lønmodtagere digitalt bestille tre ugers indefrosne feriepenge ved at gå ind på borger.dk. Arbejdsgiveren er ikke involveret i anmodning- og/eller udbetalingsprocessen.

Hvornår udbetales pengene?

Regeringen har oplyst, at pengene vil blive udbetalt op til syv hverdage efter anmodningen og blive beskattet som almindelig indkomst.

Offentlige ydelser påvirkes ikke

Vælger man at få udbetalt disse feriepenge, vil der ikke blive modregnet i forsørgelsesydelser, og det kommer heller ikke til at påvirke muligheden for at blive berettiget til en offentlig ydelse.

Det er frivilligt, om man ønsker pengene udbetalt

Gør man intet som lønmodtager inden den 1. december, bliver de indefrosne feriepenge udbetalt automatisk, når man når folkepensionsalderen; medmindre man af andre årsager forlader arbejdsmarkedet inden.

De indefrosne feriepenge, der er i spil i forhold til udbetaling, vedrører perioden fra 1. september 2019 til og med marts 2020. Har man her været ansat, er der altså fra i dag mulighed for at anmode om førtidig udbetaling af de indefrosne feriepenge.

Bestil dine indefrosne feriepenge her

Læs også indlægget: Udbetaling af indefrosne feriemidler

post author

Om Lisbeth Lindorff Riis

Lisbeth Lindorff Riis er uddannet Cand.merc.jur fra Handelshøjskolen i Århus og senere Cand.jur fra Københavns Universitet. Lisbeth har 21 års erfaring med juridisk rådgivning inden for HR, herunder persondataretlige problemstillinger - GDPR, ansættelsesret og barsel. I Azets er Lisbeth Head of HR Legal.