Lovliggørelse af kapitalejerlån (betinget)

Den 1. januar 2017 trådte en ændring til selskabsloven i kraft, som betyder, at kapitalejerlån under visse betingelser nu er lovlige. Vedtagelsen er ikke en fuldstændig lovliggørelse af kapitalejerlån, men derimod en betinget lovliggørelse.

Indtil 1. januar 2017 var Danmark et af de eneste lande i EU, som ikke tillod selskaber at udstede lån til kapitalejere, bortset fra danske og visse udenlandske moderselskaber.

Men hvilke betingelser skal I overholde, for at selskabet lovligt kan udstede lån til kapitalejere?

Der er tre kumulative betingelser, der skal være opfyldt, før kapitalejerlån kan udstedes:

  1. Lånet skal kunne rummes i selskabets frie reserver og ydes på markedsvilkår. Det betyder, at det som oftest vil være de reserver, som kan bruges til udbytte, som alternativt kan anvendes til aktionærlån. Når lånet skal ydes på markedsvilkår sigtes der til, at selskabet skal opkræve en rente for lånet. Et forslag kan være at følge SKAT’s fikserede rente på 4 % p.a. tillagt diskontoen som p.t. er på 0 %.

  2. Beslutning om at yde lån skal godkendes på generalforsamlingen eller af det centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse fra generalforsamlingen. Generalforsamlingen må ikke beslutte at udlåne højere beløb end tiltrådt af selskabets centrale ledelsesorgan.

  3. Endelig skal selskabet have aflagt sin første årsrapport før det kan besluttes at udstede lån. Af årsrapporten skal det fremgå på en særlig bunden reserve under egenkapitalen, hvis der er foretaget udlån.

Hvad er et kapitalejerlån?

Et kapitalejerlån, eller aktionærlån, er et lån fra selskabet til selskabets ejere eller ledelse. Kapitalejerlån er en samlet betegnelse for det der tidligere hed ’aktionær-’ eller ’anpartshaverlån’.

Hidtidige ulovlige aktionærlån kan gøres lovlige

De hidtidige ulovlige lån kan nu blive ”konverteret” til et nyt lovligt lån, såfremt selskabet efter 1. januar 2017 afholder generalforsamling og beslutter at opretholde tidligere ulovlige lån. Dog gælder det stadigvæk, at selskabet skal have frie reserver til at rumme lånet, og det skal dokumenteres i årsrapporten, at betingelserne overholdes eksempelvis ved opkrævning af markedsrente.

Hovedaktionær eller bestemmende indflydelse? – vær opmærksom på skatteretten

Med indførelsen af de nye regler i selskabsloven tog politikerne ikke samtidig stilling til retsstillingen i skatteretten, som forblev uændret. Det medfører, at aktionærerne fremover fortsat skal være opmærksomme på ligningslovens regler om beskatning af kapitalejerlån, hvis aktionæren har bestemmende indflydelse over selskabet og er en fysisk person eller et skattetransparent selskab. Såfremt en fysisk person eller skattetransparent selskab, der har bestemmende indflydelse (besidder mere end 50 % af stemmerne eller kapitalen), modtager lån fra selskabet, medfører det, at personen eller selskabet bliver beskattet af lånet. De nye regler i selskabsloven tilgodeser derfor minoritetskapitalejere og/eller selskaber, der ejer andre selskaber, da disse kan modtage lån uden at blive beskattet.

 Stramning af anpartsreglerne

-for K/S´ere, Partnerselskabet og andre skattemæssigt transparente selskaber med begrænset hæftelse (Lovforslag nr. 103 2016/2017)

Det foreslås med Lovforslag nr. 103 2016/2017 at indføre kildeartsbegrænsning af underskud fra investeringer i de såkaldte 10-mandsprojekter i skattemæssigt transparente selskaber, hvor deltagerne alene hæfter begrænset for selskabets forpligtelser. Det gælder f.eks. partner- og kommanditselskaber, hvor den pågældende investor ikke deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang (hvilket vil sige min. 50 timer om måneden).

Det fremgår endvidere, at underskud fra passiv deltagelse i f.eks. partner- og kommanditselskaber kun kan fradrages i et senere overskud fra samme virksomhed. Underskuddet vil dermed ikke kunne fradrages i anden virksomhed, herunder i form af anden passiv deltagelse i andre partner- eller kommanditselskaber. Dermed vil en skatteyder ikke kunne nedbringe beskatningen ved salg af et projekt ved at investere i et nyt underskudsgivende projekt.

Den foreslåede kildeartsbegrænsning indebærer, at underskud fra investeringer i 10-mandsprojekter via selskaber, hvor investorerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, f.eks. investeringer gennem interessentskaber, ikke er omfattet af forslaget. Det vil sige, at I/S, hvor der deltager op til 10 personer, ikke er omfattet af begrænsning.

Såfremt man overvejer at investere i et af de ovenstående projekter, bør man tage en samtale med sin revisor inden der disponeres.

Ikrafttræden

Lovforslaget er fremsat den 14. december 2016 og har virkning for køb af anparter fra og med denne dato.

 Renteberegning af lånemellemværende mellem hovedaktionæren og selskab

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af deres skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for økonomiske transaktioner i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne havde fundet sted mellem uafhængige parter i henhold til ligningslovens § 2, stk. 1.

En hovedaktionær, der låner penge ud til sit selskab, skal derfor have et vederlag, der svarer til hvad en uafhængig tredjepart ville have modtaget. Hvis det aftalte vederlag derimod ligger under, hvad en tredjepart ville have modtaget, kan der efter praksis være grundlag for at fiksere vederlaget. Det samme gælder såfremt der er lån til hovedaktionæren fra selskabet.

I henhold til praksis bliver renten i ovennævnte tilfælde beregnet som diskontoen + 4%.
For at få en optimal skatteplanlægning bør man tage kontakt til sin konsulent i Azets før låneforholdet opstår.