Azets' aktuelle nyheder inden for løn og HR - Q3, 2015
Nyhederne er en samling af de mest aktuelle ændringer, frister og informationer til alt fra den lille iværksætter til den store internationale koncern fra Q3 - 2015.
Fast-track ordning: Nye regler for arbejds- og opholdstilladelser
Livet er blevet lettere for flere danske virksomheder
Den 1. april 2015 blev livet lettere for virksomheder, der ønskede at ansætte medarbejdere fra 3. lande (lande uden for EU). Inden denne dato kunne lange sagsbehandlingstider i forhold til arbejds- og opholdstilladelse betyde, at en medarbejder fra udlandet først kunne begynde at arbejde lang tid efter, at vedkommende var ansat i Danmark.
Fast-track ordningen
Den nye ordning hedder fast-track ordningen, og den indebærer en hurtig og fleksibel jobstart for udenlandsk arbejdskraft. Den udenlandske medarbejder kan således påbegynde arbejdet i Danmark, umiddelbart efter at der er indgivet en ansøgning om arbejds- og opholdstilladelse.
Ud over den hurtige jobstart indebærer fast-track ordningen, at den udenlandske medarbejder kan arbejde skiftevis i Danmark og i udlandet, uden at reglerne om bortfald af opholdstilladelse ved udrejse fra Danmark træder i kraft.
Den nye fast-track ordning gælder for både private og offentlige virksomheder.
Hvilke virksomheder omfattes af fast-track ordningen
Fast-track ordningen kan kun anvendes af virksomheder, der er certificerede.
For at opnå certificering skal følgende betingelser være på plads:
- Løn- og ansættelsesvilkår skal være sædvanlige efter danske forhold. Er virksomheden ikke omfattet af en overenskomst, skal den erklære, at den opfylder dette krav.
- Der skal være minimum 20 fuldtidsansatte i den danske virksomhed.
- Virksomheden må ikke være ramt af lovlig arbejdskonflikt.
- Virksomheden må ikke på tidspunktet forud for certificeringen have alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet (f.eks. rød smiley).
- Virksomheden må ikke inden for de seneste to år gentagne gange eller med bøde på mindst kr. 20.000. være straffet efter udlændingeloven.
- Virksomheden skal have deltaget i et vejledningsmøde hos Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.
Ansøgning om certificering
Ansøgningen om certificering i henhold til fast-track ordningen skal indgives digitalt. Der skal betales et gebyr for at få en ansøgning behandlet. En certificering er gældende i 4 år, men kan inddrages, hvis betingelserne for certificering ikke længere er tilstede.Firmabil og feriekørsel i udlandet kan reducere den skattemæssige værdi af fri bil
Når en medarbejder har fri bil, er udgangspunktet, at arbejdsgiveren betaler alle omkostninger til bilen - herunder også udgifter til brændstof. En del arbejdsgivere har dog en klausul, der bestemmer, at medarbejderen selv skal afholde benzinudgifter mv., hvis firmabilen bliver brugt til feriekørsel i udlandet.
Når medarbejderen selv skal betale brændstofudgiften ved feriekørsel i udlandet, kan udgiften i visse tilfælde reducere den skattemæssige værdi af firmabilen. Det er dog en betingelse, at medarbejderen afleverer de originale kvitteringer til arbejdsgiveren, der herefter bogfører beløbet som en driftsomkostning og samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb under regnskabet for firmabilen som en egenbetaling.
Ferietid – hvordan er det nu?
Feriesæsonen står snart for døren, og hvert år dukker de samme spørgsmål op:
- Hvordan med overførsel af ikke-afholdt ferie?
- Hvor mange feriedage kan overføres, og hvad er formalia?
- Hvad hvis medarbejderen bliver syg før sin ferie eller under sin ferie?
- Hvordan med feriefridage?
Vi giver dig et hurtigt overblik over reglerne.
Optjeningsår og ferieår
Retten til betalt ferie optjenes i kalenderåret fra 1. januar til 31. december (i det følgende kaldet optjeningsåret)
Ferien afholdes i ferieåret, der løber fra den 1. maj til den 30. april i året efter optjeningsåret.
En medarbejder optjener ret til betalt ferie med 2,08 dage pr. måneds ansættelse i optjeningsåret. Ved ansættelse i et fuldt optjeningsår optjener medarbejderen ret til 25 dages betalt ferie.
Reglerne følger af Ferieloven, der således opererer med en fem-dages arbejdsuge. Det spiller ingen rolle, om lønmodtageren arbejder på fuld tid eller på deltid. Deltidsbeskæftigede har altså også ret til betalt ferie i 25 dage, hvis de har arbejdet i hele optjeningsåret.
Hvordan med overførsel af ikke-afholdt ferie?
Hvis medarbejderen ikke har nået at afholde sin ferie inden ferieårets udløb den 30. april, kan feriedage udover 20 dage overføres til næste ferieår. Ferie udover 20 dage kaldes ofte for ”den 5. ferieuge”. Bemærk, at der kan gælde særlige regler, hvis ansættelsesforholdet er omfattet af en kollektiv overenskomst.
Aftalen om overførsel af ikke-afholdt ferie sker mellem medarbejder og arbejdsgiver og bør af bevismæssige årsager altid indgås skriftligt. Aftalen skal indgås inden den 30. september efter ferieårets udløb.
Er der indgået en aftale om overførsel af ferie, skal man som arbejdsgiver give meddelelse herom til FerieKonto eller den, der administrerer den relevante feriekortordning. Hvis dette ikke sker, vil FerieKonto/administrator anse feriegodtgørelsen for uhævet. I visse tilfælde kan den manglende meddelelse betyde, at arbejdsgiveren selv skal betale for feriegodtgørelsen.
Sygdom før og under ferie
Medarbejderens ferie begynder den 1. feriedag ved arbejdstids begyndelse.
Sygdom før feriestart
Hvis medarbejderen bliver syg, inden den 1. feriedags begyndelse, har det karakter af en feriehindring, og medarbejderen har ikke pligt til at holde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at afholde sin ferie på grund af sygdom, skal medarbejderen påberåbe sig sygdommen som en feriehindring.
Siden ferieåret 2012/2013 har en medarbejder krav på at få erstatningsferie, hvis vedkommende på grund af sygdom ikke har kunnet afholde sin ferie.
Hvis medarbejderen bliver rask, inden den oprindeligt planlagte ferie slutter, skal medarbejderen raskmelde sig og meddele arbejdsgiver, om vedkommende ønsker at møde på arbejde eller vælger at afholde resten af den oprindeligt planlagte ferie.
Sygdom under ferie
Hvis en medarbejder bliver syg, efter at ferien er startet, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter de 5 første sygedage.
Hvis medarbejderen har flere ferier med sygdom inden for et ferieår, har medarbejderen ret til erstatningsferie efter 5 sygedage målt henover det samlede ferieår. Har medarbejderen således haft 5 sygedage under sin første ferie i ferieåret, vil medarbejderen som udgangspunkt have krav på erstatningsferie fra 1. sygedag, hvis lønmodtageren bliver syg under en af sine andre ferier i ferieåret.
Det er en forudsætning, at medarbejderen har optjent fuld ferieret på 25 dage. Har medarbejderen optjent mindre end 25 feriedage, har medarbejderen ligeledes ret til et mindre antal dage med betalt ferie. Det betyder, at retten til erstatningsferie indtræder forholdsmæssigt tidligere. De dage, som medarbejderen ikke får erstatningsferie for, beregnes ved at gange antallet af optjente betalte feriedage med 1/5.
Ex. Medarbejderen har optjent ret til 20 feriedage. De sygedage, som medarbejderen ikke får erstatningsferie for, er 20 x 1/5 = 4 dage.
Reglerne om erstatningsferie er betinget af, at medarbejderen fremskaffer lægelig dokumentation for sin sygdom.
Feriefridage
Mange tror fejlagtigt, at feriefridage er ekstra feriedage omfattet af Ferieloven, men feriefridage er ikke omfattet af Ferieloven. Retten til feriefridage kan derimod følge af en kollektiv overenskomst eller fremgå af en personalehåndbog eller en individuel aftale med medarbejderen.
Da Ferieloven ikke regulerer feriefridage, og da FerieKonto ikke kan håndtere indbetalinger for mere end 25 dages ferie årligt, er det vigtigt, at man som arbejdsgiver har fastsat klare regler for, hvordan feriefridagene skal håndteres.
Azets anbefaler derfor, at du som arbejdsgiver har taget stilling til følgende:
- Hvordan optjenes feriefridage (fra og med ansættelsesstart, med kalenderåret, med ferieåret)?
- Hvordan afvikles feriefridage (skal de holdes før/efter ferie i henhold til Ferieloven er afholdt)?
- Hvordan med ikke afholdte feriefridage (overførsel til næste år, bortfald eller udbetaling)?
- Hvordan med administration og kontrol af feriefridagene?
Firmabil og fartbøder - nye regler
Den 1. februar 2015 blev færdselsloven ændret. De nye regler medfører, at ejeren af en bil hæfter direkte for betaling af bøder for hastighedsovertrædelser i ejerens bil. Dette har betydning for arbejdsgivere, der stiller deres firmabiler til rådighed for medarbejdere.
Med de nye regler er arbejdsgiveren direkte ansvarlig for at betale medarbejderens fartbøder, når medarbejderen kører i en firmabil – også selvom kørslen er privat.
Arbejdsgiveren/ejeren af bilen kan dog kun blive pålagt at betale bøder for fartforseelser på indtil 30 % over den tilladte hastighed. Medarbejderen hæfter selv for eventuelle yderligere sanktioner.
Hvis medarbejderen erkender at have ført bilen på det pågældende tidspunkt, er arbejdsgiveren/ejeren dog fri for ansvar. Hvis medarbejderen ikke erkender at have ført bilen, har ejeren/virksomheden ikke fradrag for udgiften, idet det hverken er en driftsudgift eller en personaleudgift.
Vi anbefaler, at man som arbejdsgiver tilpasser personalehåndbøger eller eventuelt udarbejder et tillæg til ansættelseskontrakten, så det er klarlagt, hvordan man i virksomheden forholder sig til de nye regler i færdselsloven. Azets HR Jura rådgiver gerne om dette.