top banner image

Nyheder: Regnskab, løn og HR

Nyhederne er en samling af de mest aktuelle ændringer, frister og informationer fra Q2 - 2017.

 Større krav til ny revisionspåtegning

I forbindelse med nye internationale retningslinjer er revisionspåtegningen fra og med den 15. december 2016 blevet længere. Derfor vil revisionspåtegningerne fremover være væsentlig mere detaljerede.

Hvad er en revisionspåtegning?

Revisionspåtegningen indgår i årsregnskabet, og det er her revisoren skriver under på, at årsregnskabet giver et retvisende billede.

Det betyder ændringerne i praksis

Revisionspåtegning

Revisionspåtegningen vil fremover være vendt på hovedet i forhold til den tidligere påtegning. Revisors afsnit omkring konklusionen for hele revisionen, samt grundlaget for denne, er flyttet op som den første del, da denne del er vurderet til at være den væsentligste for regnskabsbruger. Samtidig er selve overskriften ”Forbehold” faldet ud, således at overskrifterne ved forbehold vil se således ud:

  • Konklusion med forbehold / Grundlag for konklusion med forbehold
  • Afkræftende konklusion / Grundlag for afkræftende konklusion
  • Manglende konklusion / Grundlag for manglende konklusion

 
Supplerende oplysninger

De tidligere supplerende oplysninger skal fremover oplyses således:

  • Væsentlig usikkerhed vedrørende fortsat drift (skal fortsat være beskrevet tilstrækkeligt i regnskabet)
  • Fremhævelser af forhold i regnskabet (tidligere ”Supplerende oplysninger vedrørende forståelse af regnskabet”)
  • Fremhævelser af forhold vedrørende revisionen (tidligere ”Supplerende oplysninger m.v.”)

Har I brug for rådgivning?

I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab og selskabsret. Læs mere om, hvordan vi kan rådgive din virksomhed.

 Dagsværdi på investeringsejendomme

Som en følge af ændringerne til årsregnskabsloven kan investeringsejendomme fremover måles til dagsværdi via resultatopgørelsen. Dette gælder på trods af, at virksomheden ikke har investeringsejendomme som hovedaktivitet.

Hvad er investeringsejendomme?

Investeringsejendomme er ejendomme, som en virksomhed besidder med det formål at opnå indtægter ved leje, kapitalgevinst eller begge dele. Investeringsejendommene genererer pengestrømme, der stort set er uafhængige af selskabets øvrige aktiviteter.

Når et aktiv måles til dagsværdi

Et aktiv, der måles til dagsværdi, skal måles til værdien på et aktivt marked. Det kunne f.eks. være en mæglervurdering eller anden vurdering. Værdiansættelsen kan dog afdækkes på anden vis f.eks. ved brug af en beregningsmodel som DCF (discounted cash flow). I anvendt regnskabspraksis skal der oplyses om de centrale forudsætninger, der er anvendt ved beregningen. Endelig bør det oplyses om der er anvendt en ekstern vurderingsmand ved værdiansættelsen af dagsværdien.

Den korrekte værdiansættelsesmetode

Det er essentielt, at den korrekte værdiansættelsesmetode anvendes. Værdien kan ikke sættes til salgsprisen på sammenlignelige ejendomme, hvis der f.eks. ikke er taget kritisk stilling til de udbudte værdier, rabat til markedspris mv. Derudover er det præciseret i lovbemærkningerne, at den offentlige ejendomsvurdering ikke kan anvendes som dagsværdi.

Værdien på balancedagen

Forventede forbedringer kan ikke indregnes i dagsværdien. Investeringsejendommen skal vurderes ud fra de faktiske forhold på balancedagen. Der kan f.eks. ikke tages hensyn til effekter af fremtidig udbygning eller modernisering af ejendommen.

Nye beregninger hvert år

Når ledelsen har besluttet at anvende årsregnskabslovens regler omkring dagsværdi på investeringsejendomme, skal værdireguleringerne beregnes og foretages hvert år. I værste fald kan Erhvervsstyrelsen kræve, at en virksomhed offentliggør et nyt regnskab, hvis det vurderes, at dagsværdimetoden i realiteten ikke er blevet anvendt.

Har I brug for rådgivning?

I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab og selskabsret. Læs mere om, hvordan vi kan rådgive din virksomhed.

 Kantinemoms med nyt styresignal

Virksomhedens kantinedrift er en momspligtig aktivitet. Det betyder, at der skal beregnes udgående moms af salg, og at momsen af indkøb kan afløftes. Salget sker som oftest til priser, der er under indkøbsprisen (underskud), og eftersom det er handel mellem interesseforbundne parter, skal salget momses på baggrund af normalværdien eller kostpris. Reglerne gælder for alle virksomheder, som sælger mad- og drikkevarer til egne ansatte med tab. Også virksomheder som til daglig ikke er momspligtige af deres salg til eksterne kunder.

Ekstern leverandør

Virksomheder, som køber mad- og drikkevarer i færdig stand hos eksterne leverandører, og hvor der således ikke bruges egen arbejdskraft til fremstillingen, skal beregne salgsmoms af den fakturerede købspris ekskl. moms. Hvis virksomheden f.eks. køber mad til en kuvertpris på 100 kr. plus moms (her udgør momsen 25 kr.), men sælger maden til egne ansatte for 40 kr. pr. kuvert, skal der bogføres 25 kr. som skyldig salgsmoms, selvom momsen af den opkrævede betaling reelt kun udgør 8 kr. Det er tilladt at bruge egen arbejdskraft til anretning, afrydning og opvask, uden at der skal beregnes moms af dette arbejde.

Fremstillingspris, eksempel:

Hvis virksomheden f.eks. køber råvarer til en kuvertpris på 40 kr. plus moms (momsen udgør 10 kr.), og har egne lønomkostninger på 30 kr. samt omkostninger til drift af køkkenet på 10 kr., men sælger maden til egne ansatte for 30 kr. pr. kuvert, skal der bogføres 20 kr. som skyldig salgsmoms, selvom momsen af den opkrævede betaling reelt kun udgør 6 kr.

Forenklet metode, eksempel:

Hvis virksomheden f.eks. køber råvarer til en værdi af 100 kr. plus moms (momsen udgør 25 kr.), tillægges 5%, så varerne nu har værdien 105 kr. Udbetaler virksomheden 100 kr. i arbejdsløn til kantinepersonalet, tillægges 75% af lønsummen, hvilket svarer til 75 kr. Fremstillingsprisen for maden er således 180 kr. (105 + 75), og salgsmomsen udgør 25% af fremstillingsprisen (i alt 45 kr.). Der er fuldt fradrag ved bespisning af gæster eller personale i egen kantine, når bespisningen sker i sammenhæng med møder mv. vedrørende virksomhedens momspligtige aktiviteter. Dette kan f.eks. være møder med forretningsforbindelser, bestyrelsesmøder, personalemøder med fagligt indhold og temadage. Virksomheden skal ikke betale kantinemoms af en sådan bespisning, og kan derfor reducere momsgrundlaget for kantinemomsen med værdien heraf. Virksomheden kan enten vælge at udarbejde en konkret opgørelse af bespisningen af gæster/personale, eller virksomheden kan anse en fast reduktion på 3% af momsgrundlaget beregnet efter den forenklede ordning for at være anvendt til bespisning af gæster eller personale.

Har I brug for rådgivning?

I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for regnskab og selskabsret. Læs mere om, hvordan vi kan rådgive din virksomhed.