Folketinget vedtog i maj regeringens fremsatte kontrolpakke, som indeholder værktøjer til at sætte ind over for selskabs- og regnskabssvindel. Med de nye tiltag bliver det vanskeligere for de ansvarlige bag økonomisk svindel at gemme sig bag falske identiteter, stråmænd og fiktive adresser. Lovforslaget er en konsekvens af de seneste års svindelsager, med det formål at sætte hurtigere og mere målrettet ind overfor økonomisk svindel.
I dette blogindlæg gennemgår jeg de væsentligste ændringer i selskabsloven som følge af den nye kontrolpakke. De tilhørende ændringer i årsregnskabsloven, revisorloven mv. gennemgås ikke i dette blogindlæg.
De ændringer, som gennemgås i det følgende, træder i kraft d. 1. januar 2021.
Opbevaring af selskabsdokumenter
For at gøre det muligt at sætte hurtigt ind overfor økonomisk svindel, får selskabets direktion fremover til ansvar at sørge for, at selskabsdokumenter opbevares på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som dokumenterne vedrører. Det skal være muligt at finde dokumenterne, og dokumenterne skal uden problemer kunne gøres tilgængelige for offentlige myndigheder. Hvis selskabsdokumenterne ikke opbevares elektronisk, skal de opbevares i papirform i enten Danmark eller andet skandinavisk land.
Ved selskabsdokumenter forstås dokumenter og bilag, som et selskab udarbejder efter loven, herunder vedtægter, referater og erklæringer. Overtrædelse af disse bestemmelser kan fremover føre til tvangsopløsning af selskabet.
Ophører et selskab, skal den senest registrerede direktion sørge for, at selskabsdokumenterne opbevares efter de nye bestemmelser. Ved direktionsskifte skal den fratrædende direktion sikre overlevering til den nye direktion.
Kontrolforanstaltninger
Med indførelsen af den nye kontrolpakke får Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at udføre registreringskontrol af indberetninger og udtage anmeldelser til manuel behandling i selskabsloven. Erhvervsstyrelsen får også mulighed for at kræve, at anmeldelser fra selskaber bliver vedlagt en erklæring fra en advokat, revisor eller sagkyndig som bevis på rigtigheden af oplysningerne.
Hvad angår registrering af personer i CVR-registreret, får Erhvervsstyrelsen mulighed for at kræve yderligere verificering af personens identitet og i yderste tilfælde anmode om personligt fremmøde hos Erhvervsstyrelsen eller danske ambassader i udlandet.
Samtidig kan Erhvervsstyrelsen nægte at registrere et ledelsesmedlem og tillige afregistrere en person i CVR-registeret, hvis der opstår tvivl omkring pågældende medlems ledelse af virksomheden. Dette punkt hænger sammen med tilføjelsen i loven om, at medlemmer af selskabets ledelse skal være personer, der rent faktisk fungerer som ledelsesmedlemmer. Dette er en værnsregel mod indsættelse af stråmænd, der med fuldt overlæg eller ved misbrug, er indsat som ledelsesmedlem uden at fungere som sådan.
Derudover får Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at foretage hjemstedskontrol. Ved hjemstedskontrol besøger styrelsen selskabet på det registrerede hjemsted for at konstatere, om selskabet kan kontaktes på den registrerede adresse. Erfarer Erhvervsstyrelsen, at selskabet ikke kan kontaktes på sit registrerede hjemsted, har styrelsen mulighed for at sende virksomheden til tvangsopløsning.
Endelig får Erhvervsstyrelsen mulighed for at bede selskaberne fremsende dokumentation for, at en registrering er lovlig foretaget op til 5 år efter registreringstidspunktet. Samtidig vil Erhvervsstyrelsen fremover få mulighed for at offentliggøre kontrolsager på sin hjemmeside, inklusiv navne på personer og selskabet.
Har du brug for hjælp?
I Azets har vi mulighed for at yde juridisk og økonomisk rådgivning, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med de nye ændringer i selskabsloven. Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig.
