Ny bogføringslov: Hvad er status

Den nye bogføringslov har været gældende siden 1. juli 2022, men implementeringen sker gradvist. Den 1. juli 2024 trådte kravet om digital bogføring i kraft for de første virksomheder – og flere følger i de kommende år. Fra 1. januar 2026 gælder kravet også for virksomheder, der ikke aflægger årsrapport, f.eks. enkeltmandsvirksomheder. 

For virksomheder betyder det nye krav til regnskabsdokumentation og bogføringsprocesser. Men hvad indebærer loven præcist, og hvordan sikrer virksomheder sig, at de overholder de nye regler? I dette blogindlæg gennemgår vi de vigtigste elementer i lovgivningen, hvilke krav virksomheder skal forholde sig til, og hvilke konsekvenser manglende overholdelse kan have.

Hvad er den nye bogføringslov?

Den nye bogføringslov trådte i kraft den 1. juli 2022, og kravene implementeres løbende. Særligt kravene om digital bogføring og brug af registrerede bogføringssystemer indfases over flere år. Målet er, at alle danske virksomheder, der er omfattet af kravet, lever op til det i 2026. Har du brug for hjælp til bogføring? Så læs med her.

Nyhed: Opdatering af vejledning – version 3 

Erhvervsstyrelsen har i marts 2025 opdateret vejledningen til version 3. Heraf fremgår det, at kravet om digital bogføring træder i kraft den 1. januar 2026 for virksomheder uden årsrapportpligt – eksempelvis enkeltmandsvirksomheder – hvis nettoomsætningen overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år. Bilag A i vejledningen forklarer, hvordan omsætningen beregnes, herunder for nye virksomheder eller ændringer i virksomhedens omsætning. Se mere her. 

Hvorfor er en ny bogføringslov vedtaget? 

I 2021 blev et bredt politisk flertal enige om en politisk aftale, der indeholder en reformpakke for dansk økonomi. Formålet med reformpakken er at styrke indsatsen mod svindel, samtidig med at gøre det lettere for virksomheder at overholde bogføringspligten. 

Overordnet set indeholder den nye reformpakke to centrale tiltag, som virksomhederne bør være særligt opmærksomme på:  

• En ny bogføringslov  
• Ændring i årsregnskabsloven med ændringer til revisionspligten. 

Den nye bogføringslov er en central del af de nye regnskabsregler, som træder i kraft gradvist for virksomheder. 

Hvornår træder den nye bogføringslov i kraft?

Selvom loven trådte i kraft den 1. juli 2022, sker implementeringen over flere år: 

• Fra 1. juli 2024: Virksomheder, der anvender et registreret bogføringssystem og er underlagt årsrapportpligt 
• Fra 1. januar 2025: Virksomheder med årsrapportpligt, men som ikke bruger registreret bogføringssystem 
• Fra 1. januar 2026: Virksomheder uden årsrapportpligt, fx enkeltmandsvirksomheder, foreninger og filialer, hvis nettoomsætning overstiger 300.000 kr. i to på hinanden følgende år (jf. opdatering i version 3 af Erhvervsstyrelsens vejledning).

Bogføringslovens udvikling fra ikrafttræden til nu 

Den nye bogføringslov trådte i kraft 1. juli 2022, men de væsentlige bestemmelser vedrørende brugen af digitale bogføringssystemer og kravene hertil vil dog blive indført over en årrække. Dette skal sikre tilstrækkelig tid til at udarbejde de præcise krav til bogføringssystemerne, og give udbyderne mulighed for at udvikle nødvendige nye funktioner.   

Det er digitale bogføringssystemer, der fra den 1. juli 2024 blev obligatoriske for virksomheder med regnskabsår, der løb fra 1. juli, i regnskabsklasse B, C og D og fra 1. januar 2026 træder loven i kraft for virksomheder i regnskabsklassen A. Dermed vil alle virksomheder være omfattet reglerne i den nye bogføringslov. Da loven implementeres løbende, kan der stadig ske ændringer, til hvornår virksomhederne skal følge de nye krav.

Hvem gælder den nye bogføringslov for?

Loven gælder for alle virksomheder, der er bogføringspligtige, uanset størrelse. 

Den omfatter blandt andet: 

• Virksomheder, der indsender årsrapport til Erhvervsstyrelsen 
• Mindre virksomheder, foreninger og filialer med en omsætning over 300.000 kr. to år i træk.

Omkring 300.000 virksomheder skal sikre, at deres bogføringssystemer lever op til de nye krav. 

Den nye bogføringslov og kravet om digital bogføring gælder for alle virksomheder, uanset størrelse, der er forpligtet at aflægge en årsrapport og indberetning til Erhvervsstyrelsen heraf.  

Men bogføringsloven gælder også for øvrige virksomheder, der ikke har pligt til at aflægge årsrapport og indberette til Erhvervsstyrelsen, herunder personligt ejede virksomheder, foreninger, filialer mv. hvis virksomheden har haft en omsætning over 300.000 kr. to år i træk.

Hvilke ændringer medfører den nye bogføringslov? 

De overordnede ændringer, der er blevet vedtaget i den nye bogføringslov, er således: 

• Alt regnskabsmateriale skal opbevares digitalt. Opbevaringen skal leve op til gældende regler for GDPR, ligesom virksomhederne er forpligtet til at sikre en sikkerhedskopi af materialet. Frekvens for opdatering af sikkerhedskopien afhænger af virksomhedens kompleksitet samt antallet af transaktioner og størrelsen på disse. I lovgivningen er det dog præciseret, at virksomheder med mange daglige transaktioner skal tage en sikkerhedskopi dagligt  
• Definitionen af regnskabsmateriale udvides til at omfatte dokumentation for faktuelle oplysninger i ledelsesberetningen i virksomhedens årsrapport 
• Krav til virksomhedens beskrivelse af dens procedure for registrering af transaktioner og opbevaring af regnskabsmateriale  
• Erhvervsstyrelsen har hjemmel til at gennemføre en bogføringskontrol af virksomheder, som ikke har indsendt deres første årsrapport og virksomheder, der har fravalgt revision  
• Indførsel af en markant højere bødestraf. 

Hvad skal man opbevare digitalt? 

Fra 1. juli 2024 er det lovpligtigt at opbevare alt regnskabsmateriale digitalt. Det gælder for følgende dokumenttyper: 

• Bilag 
• Registreringer, bl.a. transaktionssporet 
• Beskrivelse af virksomhedens bogføringsprocedurer 
• Alle oplysninger, der er væsentlige for kontrolsporet 
• Dokumentation for oplysning i bl.a. noterne og ledelsesberetningen i årsrapporten – og for skøn og vurdering foretaget i forbindelse med udarbejdelse af virksomhedens årsrapport 
• Regnskaber, som kræves udarbejdet i henhold til lovgivning 
• Eventuelle revisionsprotokoller eller tilsvarende rapportering.

Virksomheder skal kunne dokumentere deres digitale bogføring ved kontrol fra Erhvervsstyrelsen.

Højere bøder for manglende overholdelse af reglerne

Den nye bogføringslov har også introduceret strammere regler og højere bøder for virksomheder, der ikke sikrer overholdelse af bogføringsloven. Erhvervsstyrelsen får beføjelser til at kræve indsigt i virksomheders regnskabsmateriale og til at gennemføre kontrol med de virksomheder, som ikke har indsendt deres første årsrapport eller har valgt revision fra. Hvis den enkelte virksomhed ikke kan fremvise det originale, digitale regnskabsmateriale eller stille den digitale sikkerhedskopi til rådighed for myndighederne, kan de udløse bøder på et højere niveau. Bødeniveauet spænder fra 10.000 kr. for de mindste forseelser hos mindre virksomheder til op til 1,5 mio. kr. for de største forseelser hos store virksomheder. 

For at undgå sanktioner er det afgørende, at virksomheder forstår og efterlever de nye regnskabsregler.

Ændringer af årsregnskabsloven

Samtidig med vedtagelsen af den nye bogføringslov, blev en ny lovpakke med ændringer til årsregnskabsloven også vedtaget. De største ændringer heri er kravene til revisionspligt samt en særlig tilføjelse af hvidvasklovgivningen. 

Her er en oversigt over ændringerne: 

• Revisionspligt for virksomheder i visse brancher med omsætning > 5 mio. kr. 
• Krav om oplysning om antal ansatte – også hvis tallet er 0 
• Forlænget indberetningsfrist af årsrapporter for klasse B og C (fra 5 til 6 måneder) 
• Mulighed for administrativt påbud om revision ved fejl i bogføringen 
• Praksisændring: Revision kan kræves allerede i stiftelsesåret, hvis grænserne overskrides.

Ændringerne har især betydning for virksomheder, der anses at være risikobrancher.  

Krav om revisorerklæring 

Et nyt krav for virksomheder i 11 brancher, med en årlig nettoomsætning på mere end 5 mio. kr. i to på hinanden følgende år, er udformet i årsregnskabsloven. Virksomhederne kan vælge mellem en revisionspåtegning, en erklæring om udvidet gennemgang, en review-erklæring eller en erklæring om assistance med opstilling af årsregnskabet. De 11 udvalgte brancher er:

• Vejgodstransport 
• Flytteforretninger 
• Restauranter
• Pizzarier, grillbarer, isbarer mv. 
• Event catering 
• Anden restaurationsvirksomhed
• Caféer, værtshuse, diskoteker mv. 
• Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser 
• Webportaler 
• Engroshandel med personbiler, varebiler og minibusser 
• Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser. 

Ifølge lovbemærkningerne skal listen over de udvalgte brancher revideres hvert andet år, på baggrund af erfaring og viden om effekten på regelefterlevelsen i brancherne, og der kan derfor blive tilføjet eller fjernet virksomhedstyper fra disse brancher løbende.

De største ændringer er herudover:

• Krav om revisionspligt for virksomheder med en balancesum over 50 mio. kr. to år i træk - uanset størrelse af nettoomsætning. Her kan man vælge mellem en revisionspåtegning eller en erklæring om udvidet gennemgang 
• Oplysning om antal ansatte skal angives, også selvom der er 0 ansatte 
• Fristen for indberetning af årsrapporter forlænges fra fem til seks måneder for virksomheder i klasse B og C. Fristen er fortsat fire måneder for klasse D
• Tilføjelse af hvidvasklovgivning i bestemmelsen om, at fravalg af revision ikke kan ske, når beslutningstager i virksomheden accepterer bødeforelæg, eller som led i en straffesag dømmes for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. Herudover er det ikke muligt at fravælge revision, hvis en i ledelsen inden for de seneste to år har være optaget i konkurskarantæneregisteret 
• Mulighed for administrativt at påbyde revision, såfremt der ses væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring 
• Stiftelse af nye selskaber. I forbindelse med stiftelse af nye selskaber fravælges den lovpligtige revision af årsrapporten - ofte med henvisning til at selskaber først er underlagt lovpligtig revision, når minimumsgrænserne for lovpligtig revision overskrides med 2 ud af 3 på hinanden følgende år. Denne praksis anerkendes ikke af Erhvervsstyrelsen, som kræver revision af årsrapporten allerede i stiftelsesåret, hvis det viser sig at mindst 2 ud af 3 grænser er overskredet allerede på dette tidspunkt.

Har du brug for hjælp eller rådgivning?

At blive pålagt nye krav er sjældent et ønskescenarie. Dog kan den ændrede lovgivning medvirke til en fremskyndelse af nye vaner og arbejdsgange, som vil frigøre tid fra de manuelle processer. Hvis I vælger den rette samarbejdspartner, kan jeres virksomhed få en nemmere overgang til det nye regelsæt, digitale systemer og arbejdsgange.

Har I brug for en midlertidig bogholder i jeres virksomhed? Så kan I læse mere om vores løsning for vikar bogholder her.

Har du brug for hjælp eller assistance? Så er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 232 232, hvis vi skal tage en generel snak om, hvordan du bedst griber overgangen til den nye bogføringslov an i din virksomhed.

Kontakt os her