Reelle ejere – ny lov vedtaget

Økonomi | 16/09/2019

af Simon Kastrupsen

 

Den 2. maj 2019 vedtog Folketinget et lovforslag om ændring af selskabsloven. Lovforslaget er en konsekvens af det 5. hvidvaskdirektiv, der skal være implementeret i dansk ret senest 10. januar 2020. I dette indlæg gennemgår jeg de væsentligste ændringer vedrørende reelle ejere, som følger af loven.

Ejere har på forespørgsel pligt til at forsyne selskabet med nødvendige oplysninger

Enhver person, der direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer selskabet, har pligt til at forsyne selskabet med oplysninger om ejerforholdet, der gør det muligt for selskabet at identificere de reelle ejere. Dog er der ikke tale om en generel oplysningspligt, men derimod en pligt som træder i kraft, når selskabet anmoder om oplysningerne.

Denne forsyningspligt er ikke omfattet af den såkaldte bødebestemmelse i selskabsloven, hvilket betyder, at der ikke er nogen konsekvenser for personer, som undlader at forsyne selskabet med oplysninger om ejerforholdet.

Hvad er reelle ejere? Og hvorfor skal de registreres?

Selskabet har pligt til at gennemgå og ajourføre registreringen af de reelle ejere på generalforsamlingen

Som noget nyt skal selskaber mindst en gang årligt undersøge, om der er ændringer til registreringen af reelle ejere. Resultatet af undersøgelsen skal fremlægges på generalforsamlingen. Denne bestemmelse medfører, at undersøgelsen i praksis vil blive gennemgået og fremlagt på selskabets ordinære generalforsamling, hvor årsrapporten godkendes. I tilfælde, hvor der er hyppige skift i ejerkredsen, kan det være nødvendigt for selskabet at foretage denne undersøgelse flere gange årligt.

For selskaber med kalenderår som regnskabsår, vil pligten være indtrådt i regnskabsåret 2020. Det betyder, at den første fremlæggelse af en undersøgelse vil foregår på den årlige generalforsamling i foråret 2021, hvor årsrapporten for 2020 godkendes. Til den tid bør dette punkt fremgå af indkaldelsen til den ordinære generalforsamling og i det tilsvarende referat.

Heller ikke denne pligt er bødepålagt efter reglerne i selskabsloven.

Selskabet har pligt til at forsyne virksomheder med kundekendskabsprocedurer

Som nævnt skyldes loven implementeringen af det 5. hvidvaskdirektiv. I denne sammenhæng pålægges selskabet pligt til at forsyne virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, med oplysninger om selskabets kontrol- og ejerforhold. Virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven, har bl.a. pligt til at foretage kundekendskabsprocedurer, herunder at klarlægge sine kunders kontrol- og ejerstruktur.

Derfor fremgår det nu direkte i selskabsloven, at selskabet har pligt til forsyne disse virksomheder med oplysningerne, hvis der bliver anmodet om dem.

Samtidig med pligten foretager Erhvervsstyrelsen en undersøgelse af indberetningen, hvis det viser sig, at selskabet har en mangelfuld ejerregistrering. Det skyldes, at virksomheder omfattet af hvidvaskloven er forpligtet til at indberette eventuelle uoverensstemmelser, hvis ejerforholdene ser anderledes ud, end de er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR-registeret).

Hvad er reelle ejere? Og hvorfor skal de registreres?

Risiko for tvangsopløsning ved manglende eller mangelfuld registrering eller opbevaring

Tidligere har Erhvervsstyrelsen haft ret til at sende de selskaber til tvangsopløsning, som ikke har registreret reelle ejere. Denne beføjelse udvides med loven, for i fremtiden har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at sende virksomheden til tvangsopløsning, hvis den har en mangelfuld eller ukorrekt registrering. Vær opmærksom på, at tvangsopløsning også er muligt, hvis virksomheden ikke har overholdt opbevaringspligten. Siden det reelle ejerregister blev indført, har selskaber nemlig været forpligtet til at opbevare dokumentation for sin ejerregistrering og ligeledes dokumentation for, hvilke foranstaltninger der er foretaget for at identificere og registrere reelle ejere.

Ud fra et proportionalitetshensyn er en tvangsopløsning et indgribende middel for Erhvervsstyrelsen. I praksis vil Erhvervsstyrelsen først henvende sig til selskabet med krav om, at registreringen bliver rettet, så den lever op til kravene.

Ovenstående træder i kraft den 10. januar 2020. Erhvervsstyrelsens ret til at sende en virksomhed til tvangsopløsning, som følge af manglende eller mangelfuld registrering af reelle ejere eller opbevaring af dokumentation, trådte dog i kraft 1. juli 2019.

Har I brug for rådgivning?

I Azets har vi erfarne konsulenter siddende, som kan rådgive jer om alt inden for selskabsret.

Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe

Om Simon Kastrupsen

Simon Kremmer Kastrupsen er uddannet Cand.Merc.jur fra CBS. I Azets sidder Simon i et rådgivningsteam, der dagligt rådgiver virksomheder inden for områder som selskabsret, fusioner, stiftelse, regnskab, skat mv. Simon har været i Azets siden 2016.