Løn og pension

Her kan du læse om løn og pension.

  1. Hvad er ATP?
  2. Hvad er AM-bidrag?
  3. Hvad er pension?
  4. Hvad er en lønseddel?
  5. Hvad er overførselsservice?
  6. Hvad er eIndkomst?
  7. Hvad er et bestyrelseshonorar?
  8. Hvad er befordringsgodtgørelse?
  9. Hvad er SH-betaling?
  10. Hvad er Samlet Betaling?
  11. Hvad er Store Bededags-løntillæg?

{5147499b-4bf9-477b-9922-fa8fef760d4f}_Colorline_boarder_600x5px.jpg

1. Hvad er ATP?

ATP livslang pension er en forkortelse for Arbejdsmarkedets Tillægspension. ATP blev indført i 1964, som et supplement til folkepensionen. ATP bliver automatisk udbetalt til medarbejderens NemKonto, når medarbejderen når folkepensionsalderen. Pensionen bliver udbetalt som en månedlig ydelse i resten af medarbejderens levetid. 

ATP er lovpligtigt, og arbejdsgiveren skal stå for indbetalingen for sine ansatte. Det gælder, at arbejdsgiveren skal betale ⅔ af beløbet, og medarbejderen betaler de resterende ⅓.

Det gælder, at arbejdsgiveren skal sørge for indbetalinger til ATP, når medarbejderen er beskæftiget under en af følgende aftaler:

  • Mindst 39 timer på måned, som månedslønnet
  • Mindst 18 timer pr. 14. dag, som 14 dagslønnet
  • Mindst 9 timer pr. uge, som ugelønnet
  • Som løsarbejder, uanset antallet af timer.

Beløbet, der skal indbetales til ATP varierer for de forskellige beskæftigelsesgrupper - Find alle ATP-satserne her. 

Både lønmodtagers og arbejdsgivers bidrag skal fremgå af lønsedlen. Typisk fremgår det, hvor meget ATP-bidraget er i den aktuelle lønperiode, og hvor stort det samlede bidrag er år-til-dato.

Forfaldsdatoer:

  • ATP for første kvartal forfalder 1. Maj
  • ATP for andet kvartal forfalder 1. August
  • ATP for tredje kvartal forfalder 1. November
  • ATP for fjerde kvartal forfalder 1. februar.

Hvis du er selvstændig, behøver du ikke at betale til ordningen, da du ikke opfattes som en lønmodtager, men som en selvstændig. 

 

2. Hvad er AM-bidrag?

Arbejdsmarkedsbidrag eller AM-bidrag er en bruttoskat på 8%. AM-bidraget trækkes efter ATP og eventuel egenbetaling til pension.

Det er en skat, der går til staten, som bruger pengene til at udbetale fx syge- og barselsdagpenge til lønmodtagere. 

AM-bidrag beregnes af AM-grundlag = bruttolønnen, det vil sige: løn inklusive personalegoder, fx værdi af fri telefon og fri bil.

Alle lønmodtagere og selvstændige skal betale et AM-bidrag på 8%.

AM-bidraget beregnes og fratrækkes hver gang, der udbetales løn. Det er arbejdsgivers pligt at tilbageholde og indbetale AM-bidraget.

AM-bidraget skal fremgå på lønsedlen.

 

3. Hvad er pension?

Der eksisterer to forskellige pensionstyper i Danmark:

 

  1. Arbejdsmarkedspensioner
  2. Individuelle pensioner

Arbejdsmarkedspensioner oprettes i forbindelse med et ansættelsesforhold. Pensionen kan være aftalt gennem en overenskomst, eller være en firmapension - der er aftalt mellem arbejdsgiver og et pensionsselskab.

Typisk betaler arbejdsgiver hver måned 8-10% af den ansattes grundløn til en arbejdsmarkedspension, mens den ansatte betaler 4-5% af sin løn til pensionen. Arbejdsgiver betaler altså typisk det dobbelte af medarbejderen.

Ovenstående satser er dog kun vejledende og varierer fra virksomhed til virksomhed. Satserne kan aftales ved ansættelse eller fremgå af personalehåndbogen - og kan derfor også variere internt i virksomheden, da det er et punkt, medarbejderen kan forhandle om ved ansættelse.

Individuelle pensioner er ordninger, den ansatte selv opretter gennem et pensionsselskab eller pengeinstitut og har derfor ikke noget at gøre med den virksomhed, medarbejderen arbejder for. 

 

4. Hvad er en lønseddel?

En lønseddel er en medarbejders kvittering på, at arbejdsgiver har udbetalt løn. Den er samtidig bevis for, at der er betalt fx A-skat, ATP og AM-bidrag af lønnen.

Alle lønmodtagere har krav på at modtage en lønseddel fra sin arbejdsgiver i forbindelse med udbetaling af løn.

Lønsedlen skal leveres senest på dagen, hvor den ansatte får løn. Mange får deres lønseddel et par dage før, de får udbetalt løn. En lønseddel skal være skriftlig, men behøver ikke være digital.

Lønsedlen skal oplyse om:

  • Den ansattes løn i den givne periode
  • Perioden som lønsedlen dækker over
  • Beløbet, der er trukket i A-skat og AM-bidrag
  • Den ansattes navn, adresse og CPR-nummer
  • Arbejdsgiverens navn, adresse og CVR-nummer. 

Herudover står disse oplysninger typisk også på lønsedlen:

Skattepligtige goder

  • Bruttoindkomst
  • ATP
  • Firmapension
  • Fradrag
  • Ferieregnskab
  • Feriefridage-og fritvalgsopsparing
  • Refusion af udlæg
  • AM-bidragspligtig indkomst
  • A-skattepligtig indkomst/A-skattegrundlag
  • Skattefri beløb
  • Løntræk i nettoløn
  • Udbetalt løn til den ansatte.

Arbejdsgiver er forpligtet til at gemme en ansats lønoplysninger i fem år og sikre at ingen andre har adgang til dem.

 

5. Hvad er overførselsservice?

Overførselsservice er en clearing-løsning, som Mastercard varetager i Danmark i samarbejde med pengeinstitutterne. Overførselsservice gennemfører elektroniske udbetalinger, for eksempel løn og pensionsoverførsler, til konti i danske pengeinstitutter.

Aftale med dit pengeinstitut 

Du skal som betalingsafsender indgå en aftale for at benytte Overførselsservice. Denne aftale skal underskrives både af betalingsafsender (den/de tegningsberettigede af virksomheden) og dit pengeinstitut. 

For at kunne underskrive en overførselsservice skal man have NemID / MitID, Azets kan være behjælpelig med at få den oprettet.

 

6. Hvad er eIndkomst?

eIndkomst er et register hos SKAT, hvor alle indkomstoplysninger bliver indberettet. Det er 

arbejdsgivers pligt at indberette ansattes løn til eIndkomst. Bruger arbejdsgiver lønservicebureau som fx Azets til at indberette, sker indberetningen automatisk

Læs mere om indberetning af løn her.

 

7. Hvad er et bestyrelseshonorar?

Medlemmer af en bestyrelse får udbetalt et pengebeløb for at udføre deres arbejde. Bestyrelseshonoraret udbetales til det enkelte bestyrelsesmedlem og skal behandles som almindelig løn.

 

8. Hvad er befordringsgodtgørelse?

Befordringsgodtgørelse er en økonomisk kompensation, en arbejdsgiver kan vælge at betale en ansat, der bruger sin egen bil i forbindelse med sit arbejde, hvis den ansatte fx skal på kundebesøg i arbejdstiden.

Befordringsgodtgørelse skal fremgå af den ansattes lønseddel. Beløbet skal figurere efter skat, da der ikke skal betales AM-bidrag eller A-skat.

Arbejdsgiver har pligt til at registrere den kørsel, der udbetales befordringsgodtgørelse for. Dette kan gøres på forskellige måder, fx med køresedler eller en kørebog - eller det registreres via lønsystemet.

Arbejdsgiver har kontrolforpligtelser i forbindelse med bogføringen. Hvis kørslen ikke er registreret eller angivet korrekt, kan SKAT behandle beløbet som almindelig løn, der skal beskattes.

Bruger arbejdsgiver fx Zenegy, er der tilknyttet en app til de ansatte, hvor kørsel i arbejdsøjemed i egen bil registreres.

Satser for befordringsgodtgørelse ændres løbende og kan ses her.

 

9. Hvad er SH-betaling?

SH-betaling (søgnehelligdagsbetaling) er en ekstra betaling til timelønnede ansatte. SH-betaling er en kompensation, når helligdage falder på hverdage. Den timelønnede ansatte får sin SH-betaling i takt med at søgnehelligdagene falder. Arbejdsgiver skal holde på og afregne skat af SH-betalingen på vegne af medarbejderen.

Det er muligt at gøre SH-opsparingen beregnet automatisk. Det kan du gøre ved at oprette en SH-kode og oplyse en bestemt SH-procent i dit lønsystem, fx Zenegy. Arbejdsgiver skal blot huske det i lønindberetningen, når SH-betalingen skal falde.

 

10. Hvad er Samlet Betaling?

Som arbejdsgiver i Danmark skal man betale faste bidrag til en række lovpligtige ordninger, som er med til at understøtte det danske arbejdsmarked og sikre bedre vilkår for de ansatte.

Bidragene opkræves af den fælles opkrævningsenhed, Samlet Betaling.

Samlet Betaling står for at opkræve arbejdsgiverbidrag, som 

  • Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) 
  • Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)
  • Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede (AFU) - en fond
  • Barsel.dk
  • FerieKonto (administrationsbidrag)
  • Finansieringsbidrag (FIB)
  • Lønmodtagernes Feriemidler (administrationsbidrag)
  • Læreplads-AUB.

Virksomhedens bidrag til Samlet Betaling bliver automatisk beregnet på baggrund af de ATP-bidrag, der betales for de ansatte. ATP-bidraget bliver omregnet til antal fuldtidsbeskæftigede. Arbejdsgiveren vil hvert kvartal modtage et indbetalingskort fra Samlet Betaling.Se mere om bidrag, satser og indbetalingsfrister for Samlet Betaling her.

 

11. Hvad er Store Bededags-løntillæg?

Fra og med 2024 vil helligdagen Store Bededag ikke længere være betragtet som en ociel fridag. Denne ændring blev vedtaget gennem lovgivning i 2023. Som følge af denne beslutning blev det også afgjort, at medarbejdere, der modtager "fast månedsløn eller fast løn for en anden periode", vil modtage økonomisk kompensation i form af et løntillæg. Dette skyldes, at uden denne kompensation ville disse medarbejdere fra 2024 ellers arbejde en ekstra dag uden en tilsvarende lønstigning i forhold tidligere. Store bededags-løntillægget gælder altså for funktionærer og andre fastlønnede medarbejdere, men ikke for timelønnede medarbejdere.

Timelønnede arbejder naturligvis også én dag mere, men de aønnes for denne dag med timebetaling på normale vilkår, og derfor er det særlige løntillæg ikke relevant for denne gruppe.

Store bededags-løntillægget i praksis

For månedslønnede gælder det, at de kompenseres med et årligt Store Bededags-tillæg på 0,45 % af deres årsløn. Det svarer til én dags arbejde.

For både optjening og udbetaling er der ere valgmuligheder, men vær opmærksom på, at hvis virksomheden har overenskomst kan det være styret af den eller en lokalaftale.

Vedr. optjeningen:

• Hvornår gælder det fra?

Tillægget optjenes fra 1. januar 2024

• Hvordan optjenes det?

Tillægget optjenes løbende pr. md. af medarbejderens aktuelle løn. 

• Hvad medregnes i lønnen ved optjening af tillægget?

De "fast påregnelige" løndele, altså tillæg der er en del af medarbejderens løn, medregnes i

optjeningen. Det kan fx være vagttillæg, rådighedstillæg, virksomhedens pensionsbidrag og andre faste 'tillæg.

Vedr. udbetalingen:

• Hvornår udbetales løntillægget?

Virksomheden kan vælge at udbetale løntillægget:

• to gange årligt med lønnen for maj og august måned

• løbende hver måned

 

Hvad sker der ved fratrædelse?

• Her skal tillægget udbetales forholdsmæssigt, dvs. at man "tømmer medarbejderens konto".

 

Hvad skal jeg gøre som kunde?

Den forudindstillede løsning er kongureret til, at tillægget optjenes løbende og udbetales sammen med lønnen for maj og august. Hvis du som kunde foretrækker, at tillægget udbetales løbende, kontakt venligst Azets.