Hos Azets varetager vi det komplette lønbogholderi for en lang række private og offentlige virksomheder. Dermed varetager vi lønadministrationen for kunder med alt fra én til flere tusinde medarbejdere.

Vi løser alle opgaver i lønadministrationen: fra modtagelse af fast løninput, registrering af variabelt input og beregning af selve lønregnskabet til overførsel af NETS filer og ansøgning om refusioner. Endvidere hjælper vores Servicedesk med at besvare alle de spørgsmål, som vores kunders medarbejdere måtte have til deres lønseddel.

Ønsker du en karriere inden for løn, så har vi i Azets plads til alle kompetenceniveauer:

Lønkonsulent

Du sidder i et team med dygtige kollegaer og arbejder selvstændigt med din egen kundeportefølje.

Junior lønkonsulent

Du har få års erfaring med løn og sidder med dine egne opgaver, tilpasset dit kompetenceniveau.

Senior lønkonsulent

Udover lønadministration er du også med at planlægge de daglige opgaver og koordinere i teamet.

Implementeringskonsulent

Du implementerer selvstændigt løn-, hr-, og rekrutteringssystemer hos vores kunder i hele landet.

Løntrainee

Du er netop startet på din karriere og er i fuld gang med at lære alt om lønadministration.

Lønmanager

Du har ansvar for dine medarbejderes trivsel og faglighed, samt rette leverancer til vores kunder

IT-konsulent

Opsætning og implementering af lønsystemer for vores in-house kunder er din spidskompetence.

Supportmedarbejder

Allerede i telefonen møder kunderne din hjælpsomhed, når du løser deres lønsystem udfordringer.

Teamleder

Du varetager både dine egne lønopgaver og du sikrer at dagligdagen i teamet fungerer optimalt.

Arbejdsglæde, begejstering og faglighed

Jesper, teamleader

"Vi er udadvendte - i hverdagen har vi tæt kontakt til kunder, samarbejdspartnere og kollegaer. Vi optimerer - det er sådan vi forbedrer vores service og leverance til kunderne. Vi har vækst - vi er kompetente og vores kunder taler positivt om os og vores arbejde - det giver vækst."

Christina, trainee

"Vi får ansvar - vi flytter personlige grænser og vokser med opgaverne. Vi har mange dygtige kollegaer - vi er mere end 100 i lønafdelingen, så her er altid kollegaer at sparre med, uanset hvilken problemstilling vi støder på. Vi står aldrig stille. Enten er der en ny kunde eller kollega, som vi byder hjerteligt velkommen, eller også er der sket noget nyt fagligt, som vi skal forholde os til. Hos os er der ikke to dage, som ligner hinanden. "

Jørgen, manager

"Vi er internationale - vi har afdelinger i hele Norden og Rumænien. De succesfulde resultater skaber vi sammen. Vi udvikler os fagligt - vores organisation er bygget sådan op, at vi altid kan udvikle os - enten imod ledelse eller en specialistrolle. Vi tænker i processer - for os er det en del af håndværket at kunne navigere både i de mindste detaljer og samtidig se helheden i det vi arbejder med. "

Specialister til fingerspidserne

Lønadministrationen har (også) brug for ledelse

Få nogle konkrete råd til, hvordan lønadministrationen optimeres til gavn for både medarbejdere og bundlinje.

7 tips til rekruttering af fremtidens arbejdskraft

De unge kommer med andre forventninger og krav til deres arbejdsplads. 

6 grunde til et servicetjek af lønadministrationen

Erfaring viser, at selv de bedste lønafdelinger i danske virksomheder både kan effektiviseres og forbedres.